- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
269

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

269

skeligt at sige? Ingenlunde, idetmindste ikke naar det lades
ganske ubestemt, hvem det er der tales til. Men er det muligt
for Talen at frembringe een bestemt Virkning? Nei; hvad
Virkning Talen skal frembringe, beroer paa, hvo Tilhøreren
er. Vanskeligheden ved det Christelige forekommer hver Gang
det skal gjores nærværende, hver Gang det skal siges som
det er, og siges nn, i dette Øieblik, i dette bestemte Virkelighedens
Øieblik, til dem, netop til dem, som nu leve. Derfor vil man
saa gjerne holde det Christelige dog lidt paa Afstand. Man vil
enten ikke sige det ganske som det er (saa er det jo paa Afstand),
eller man vil lade det forblive ubestemt, om det
ganske er dem som nu leve, der tales til. Saa foegter
Taleren i Luften og siger: ,,saaledes, saa forkeert var det for
atten hundrede Aar siden, og for sytten hundrede Aar siden,
og for tusind Aar siden, og for tre hundrede Aar siden, og for
hundrede Aar siden, og for halvhnndrede Aar siden, og for
tre og tredive Aar siden; men nu er det ikke saaledes." Besyn-
derligt! Og naar man saa seer stivt paa den forsikkrende Taler,
om han ogsaa er ganske sikker paa, hvad han siger, saa bliver
han lidt urolig ved dette Blik, der kommer ham saa uventet,
lidt tvivlraadig, han forlader et Øieblik det Skrevne og tilføier
i et friere Foredrag: ,,ja, ja — jeg vil ikke sige, at Verden er
bleven fuldkommen, men ganske saaledes er det dog ikke nu,
især ikke i den allerseneste Tid." Besynderligt! Thi saa meget
er vist, naar man gaaer Stykket omvendt igjennem, saa var
det fordnm ganske som nu: for sytteu hundrede Aar siden sagde
man ,,saaledes var det for hundrede Aar siden; men nn er det
ikke saaledes, ja, ja, det er dog ikke ganske saaledes nn, især ikke
i den allerseneste Tid"; og for tre hundrede Aar siden sagde
man ,,saaledes var det for femten hundrede Aar siden og for
tusind Aar siden og for tre hundrede Aar siden, men nu er det
ikke saaledes, ja, ja det er dog ikke ganske saaledes nn, især ikke
i den allerseneste Tid." Der maa stikke Noget under med dette
,,den allerseneste Tid«· Ja, ganske vist. Man gaaer det nemlig
saa nær som muligt, naar man blot kan undgaae at tale til de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free