Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Du skulde vistnok med Forfærdelse opdage, hvorledes Gud, der
aldrig lader sig uden Vidnesbyrd, ødsler med disse sine bedste
Gaver paa ethvert Menneske, og hvorledes derimod ethvert
Menneske mere eller mindre spilder af disse Gaver, maaskee
ganske forspilder dem. Forfærdelige Ansvar, naar engang
Erindringerne, om ikke for saa i Evigheden, staae anklagende
op mod Mennesket, Erindringerne om de mange Gange og de
mange Maader, paa hvilke Gud, men forgjeves, talte til ham
i hans Indre. Erindringerne, ja, thi har end Mennesket selv
længst glemt det Spildte, saa han altsaa ikke erindrer det: Gud
og Evigheden har ikke glemt det, det er erindret ham, og vorder
i Evigheden hans Erindring. — Saaledes nu med Længselen·
Et Menneske kan overhore dens Kald, han kan forvandle den til
et Øiebliks Jndskydelse, til et Indfald, der sporlost er forsvundet
i næste Oieblik, han kan modstaae den, han kan forhindre dens
dybere Tilblivelse i sig, han kan lade den hendoe ubenyttet som
en ufrugtbar Stemning. Men modtager Du den med Tak-
nemmelighed som en Guds Gave, da vorder den Dig ogsaa
til Velsignelse O, lad derfor aldrig den hellige Længsel gaae
forgjeves, naar den vil besøge Dig; syntes det Dig end engang,
at Du ved at folge den gik forgjeves: tro det ikke, det er ikke saa,
det er umuligt, at det kan være saa, det maa dog vorde Dig til
Velsignelse-
Saa vaagnede da Længselen i Din Sjel. Var den end ufor-
klarlig, forsaavidt den jo er fra Gud, der i den drager Dig;
var den end uforklarlig, forsaavidt den er ved Ham, ,,der op-
høiet fra Jorden vil drage Alle til sig« (Joh. 12, 32); var den
end uforklarlig, forsaavidt den er Aandens Virken i Dig: saa
forstod Du dog, hvad der sordredes af Dig. Thi sandeligen,
om Gud end giver Alt, saa fordrer han ogsaa Alt, at Men-
nesket selv skal gjore Alt, for retteligen at benytte hvad Gud
giver. O, i det daglige Livs sædvanlige Sysler hvor let, aande-
lig forstaaet, at slumre ind; i Eensformighedens tilvante Gang
hvor vanskeligt at finde en Afbrydelse! J denne Henseende hjalp
Gud Dig ved Længselen, som han vakte i Din Sjel· Ikke sandt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
