- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
302

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302

stille Veirlig, naar Lykken s1niler, da seer det jo rigtignok ud
som levede vi i Selskab med hinanden, men jeg vil minde mig
om, at Jngen kan vide, naar Budskaberne skulle komme til
mig, Ulykkens, Elendighedens, Rædselens Budskab, der med
det Forfærdelige tillige skulle gjøre mig eensom, eller gjøre det
aabenbart, hvor eensom jeg, som ethvert Menneske, er, gjøre
mig eensom, forladt af mine Nærmeste, misforstaaet af min
bedste Ven, en Angestens Gjenstand, som Alle flye. Jeg vil
erindre mig om de Rædseler, hvilke dog intet Angestens Skrig,
ingen Taarer, ingen Bønner afværgede, de Rædseler, der have
skilt en Elsket fra den Elskede, en Ven fra Vennen, Forældre
fra Børn; og jeg vil erindre mig om, hvilken lille Misforstaaelse,
naar den kom saa nsalig forkeert, stundom var nok til rædsomt
at skille dem ad. Jeg vil erindre mig, at menneskeligt talt
er Jngen, nei slet Jngen til at stole paa, end ikke Gud i Himlene.
Thi dersom jeg ret holdt mig til ham, saa jeg blev hans Ven:
o, hvo har liidt mere, hvo er blevet mere forsøgt i alle Lidelser
end den Fromme, som var Guds Ven-«

Saaledes talte Du med Dig selv; og jo mere Du hengav
Dig i disse Tanker, desto mere seirede Længselen efter det
Evige i Dig, Længselen efter Samfundet med Gud ved Din
Forløser, og Du sagde: jeg længes hjerteligen efter dette Maal-
tid. O, der er dog kun een Ven, een fuldtro Ven i Himmelen
og paa Jorden, vor Herre Jesus Christus. Ak, og hvor mange
Ord gjor et Menneske ikke, og hvor mange Gange gaaer han
ikke, for at faae en Anden til at vise ham en Tjeneste; og hvis
denne Anden blot med nogen Opoffrelse viser ham Tjenesten,
han som har lært Menneskene at kjende og veed, hvor sjeldent
der vises Tjenester, naar der ikke kan gjøres Gjengjeld, hvor
hænger han da ikke fast ved fin Velgjører! Men Han, der ogsaa
for mig, ja for mig (thi at han gjorde det Samme for alle Andre
skal dog vel ikke formindske min Taknemlighed, der jo er for
hvad han har gjort for mig), Han der for mig gik i Døden: efter
Samfundet med Ham skulde jeg ikke længes! Der har dog aldrig
nogen Ven kunnet være mere end trofast til Døden, men Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free