Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bon.
Herre Jesus Christus, Du som har elsket os forst, Du, som
indtil det Sidste elskede dem, hvilke Du havde elsket fra Ve-
gyndelsen, Du, som indtil Dagenes Ende vedbliver at elske
hver Den, som vil tilhøre Dig: Din Trofasthed kan ikke sor-
negte sig selv — ak, kun naar et Menneske fornegter Dig, kan
han ligesom tvinge Dig, Du Kjerlige, til ogsaa at fornegte ham-
Saa være dette da vor Trøst, naar vi maae anklage os selv,
hvad vi sorbrød, og hvad vi efterlod, vor Svaghed i Fristelser,
vor langsomme Fremgang i det Gode, det er, vor Utroskab
mod Dig, hvem vi een Gang i den tidlige Ungdom og oftere
gjentaget lovede Troskab: det være vor Trøst, at ere vi end utroe,
saa bliver Du dog tro, Du kan ikke negte Dig selv.
2 Timoth. 11, 12—13... dersom vi fornægte, skal han
og fornægte os; dersom vi ere utroe, bliver han
dog tro; han kan ikke nægte sig selv.
Det kunde synes, at de forelceste hellige Ord indeholdt en
Modsigelse, og dersom dette var Tilfældet kunde det ikke blot
synes, men det var besynderligt just at fremdrage saadanne
Ord. Imidlertid er det ingenlunde saa. Modsigelsen skulde
vel ligge i, at der i den ene Sætning siges, at dersom vi fornegte
skal Han ogsaa fornegte os, og i den anden, Han kan ikke negte
sig selv. Men skulde der da ingen Forskjel være mellem at for-
negte Ham og at være Ham utro? Dette er jo nemlig klart nok,
S. Kierkegaard x 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
