Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
som man ofte nok seer Exempler paa æsthetisk Bestialitet, saa
er det ogsaa langtfra at den kanibalske Lyst med Menneske-
Offringer er gaaet af Brug i Christenheden. Den samme inder-
lige Fadhed, der uafbrudt til hendes Pris slog paa Trivialite-
tens store Tromme og ærede hende yndeligen paa Bækkenet,
den samme Fadhed bliver nu kjed af den forgudede Konstnerinde,
den vil have hende bort, vil ikke see hende mere, hun maa takke
Gud til, om den ikke vil have hende slaaet ihjel; den samme
Fadhed faaer sig en ny 16 Aars Afgud, og til Ære for hende
skal den forhenværende Afgud fvle Trivialitetens hele Unaade
— thi det er den store Vanskelighed, som er forbunden med at
være Afgud, at det næsten er utænkeligt at man fra denne An-
sættelse kan faae Afsked i Naade. Eller indtræder dette Til-
fælde ikke, og ikke saa grelt som her er fremsat, saa skeer der
stundom noget Andet, som synes meget bedre, men i Grunden
er lige saa slemt. Trivialiteten er da ved Tillobet fra Fortiden
i saa god Fart med Beundringen, at den Forgudede endnu
en tidlang, efter at hun, som det hedder, er bleven ældre, faaer
Lov at gaae for Slutnings-Hastigheden· Tilsyneladende er der
ingen Forandring foregaaet i Trivialitetens Udtryk om den
forgudede Konstnerindez dog synes man at ane en vis Usikker-
hed, som forraader, at den lovprisende Rosiflengius faa smaat
indbilder sig, at have den Fortjeneste af Konstnerinden, at han
galant vedbliver at sige det samme. Men det at være galant
mod en Konstnerinde er netop den hoieste Grad af Uforskam-
menhed, en klæbrig Næsvished og den modbydeligste Art Paa-
trængenhed. Enhver, der er Noget og væsentligen er Noget,
har eo ipso en Fordring paa nøiagtigt at blive anerkjendt
for dette Bestemte, for hverken mere eller mindre. —- Er det
saaledes, som der jo siges, at Theatret er en Helligdom: Pro-
fanationen er i det mindste ikke langt borte. Hvor byrdefuldt
og pinligt, i det 16de Aar at maatte taale gamle skaldede eller
halvfjantede Recensenters hykkelske Knæfald og Kjærligheds-
erklæringer i Skikkelse af Konstkritih hvor bittert i en senere Tid
at maatte doie Galanteriets Frækhed!
S. Kierkegaard x 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
