Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
er hun fri og har faaet Friheden. Hvad der hjemme paa Stu-
derevcerelset, hvad der mellem Coulisserne viser sig som Angst,
er ikke Afmagt, men lige det Modsatte, er Elastieitet, som æng-
ster hende, just fordi hun ingen Tyngde har paa; i den thea-
tralske Spænding forklarer denne Angst sig absolut lykkeligt som
Potensation Det er overhovedet en meget borneret Betragt-
ning, at en Konstner eller Konstnerinde ikke maa være angest,
og fremfor Alt et maadeligt Kjende paa den store Konstner,
at han ikke er angest. Netop jo flere Kræfter han har, desto større
er hans Angst, saa længe han er udenfor den Spænding, der
nøiagtigt svarer til hans Kræfter Dersom man tænkte sig den
Naturkraft, der bærer Himmellegemerne, i en Personifieation
udenfor sin Opgave, ventende paa at skulle overtage den: saa
vilde den sidde i Dødsens Angst, og først i det Øieblik, den fik
Byrden paa, vilde den være sorglos og let. Derfor er det een
af de største Qvaler for et Menneske, at have en for stor Elasti-
citet i Forhold til den lille Verdens Spænding, i hvilken han
lever, en saadan Ulykkelig kommer aldrig til at føle sig ganske
fri, netop fordi han ikke kan faae Tyngde nok paa sig, Sagen
er kun, at Angsten slaaer absolut rigtig til, at den i Forhold
til den seeniske Konstner bestandig er udenfor Scenen, aldrig
paa Scenen, hvilket just pleier at hænde den, der ikke er angest
udenfor. «
Hendes bestemmelige Besiddelse er naturligvis let
at angive. Hun har ikke blot naturlig Ynde, men hun har tillige
Skole, hun har som tjenende Moment det Meste af hvad en
Dandserinde sætter Alt ind paa. Hendes Dietion er correct,
nøiagtig, hendes Stemme ikke misbrugt, men dannet, nden
Skrig, uden Hiatus slutter den sig helt og bestemt om Ordet,
som hnn ikke beholder hos sig eller for sig selv, men heller ikke
usrit giver fra sig, huu artieulerer ypperligt, selv naar hun hvi-
skerz hun veed at bruge Stemmeu, og fremfor Alt, hvad der
saa lykkeligt svarer til hendes Forudsætninger, at bruge den
i den ubetydelige, den let henkastede, eonverserende Repliks
Svinkeærinder»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
