Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
deragtighed der blander sig i denne trivielle Anerkjendelses
stadige Overhalingerz og fremfor Alt lad os ikke glemme, hvad
det vil sige og betyde, at det dog egenligen i disse 14 Aar er ble-
vet de Samtidige en Vane at beundre hende, lad os, hvis vi
ville regne rigtigt, ikke, ubilligt mod hende, glemme at subtra-
lJere dette fra Beundringens formentlige Herlighed. O, hvor
sjeldent er der vel fundet et Menneske, end sige en Samtid, der
ikke gav efter i Vanens Svig, saa selv oni Udtrykket ikke foran-
dredes, dette uforandrede Udtryk dog ved Vanen blev noget
Andet, saa dette ordrette Samme dog nu lød saa svagt, saa me-
chanisk, saa ubetonet, skjout der sagdes det samme. O, der ta-
les i Verden meget om Forforere og Forførelser: men hvor
Mange ere vel de, som ikke ved Vanen bedrages af dem selv,
saa de synes uforandrede, men dog ere som udtærede i det ind-
vortes Menneske; saa de vel elske de samme Mennesker, elske
dem, men saa mat, saa fattigt; saa de vel bruge de samme ømme
Udtryk, men saa svagt, saa krafteslost, saa afsjælet. Dersom en
Konge vilde besøge en ringe Familie — ja, den vilde fole sig
udmærket, stolt, næsten overvældet af sin Lykke; men dersom
Majestæten vilde vedblive hver Dag at besøge den samme Fa-
milie, hvor længe skulde det vel vare, inden Kongen næsten maatte
gjore Anstrængelser for dog at skaffe det lidt Betydning, at han
besøgte Familien, der dog uforandret, af Bane vedblev at sige:
vi takke for den store Ære Af alle Sophister er Tiden den far-
ligste, af alle farlige Sophister er Vanen den underfundigfte.
At man lidt efter lidt forandres i Aarene er allerede vanskeligt
nok at blive opmærksom paa; men Vanens Svig er, at man
er den uforandrede Samme, at man siger det uforandrede
Samme, og dog er saa forandret, og dog siger det saa for-
andret.
Netop derfor have alle Sandhedens i Sandhed unyttige
det er uegennyttige Tjenere, hvis Liv er idel Kamp nied Til-
værelsens Sophismer, hvis Bekymring ikke er, hvorledes man
selv bedst kan komme derfra, men hvorledes man sandest kan
tjene Sandheden og i Sandhed gavne Menneskene: de have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
