- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
18

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

naar man ikke tor Andet, Intet er vissere — det gjelder blot om,
at det er vist, at man itke tor Andet. Og Barnet soger aldrig
Udflugt eller Undskyldning; thi Barnet forstaaer med det Fryg-
teliges Sandhed, at der ingen Udflugt eller Undskyldning er
for det, at der intet Skjulested er, hverken i Himlen eller paa
Jorden, hverken i Dagligstuen eller i Haven, hvor det kunde
skjule sig for dette »Du skal«. Og naar det er En ganske vift,
at der intet saadant Skjulested er, saa er der heller ingen Ud-
flugt eller Undskyldning Og naar man med det Frygteliges
Sandhed veed, at der ingen Udflugt eller Undskyldning er —
saa, ja saa lader man naturligviis nok være at finde den, thi
hvad der ikke er, findes ikke — men nian lader ogsaa være at
soge den; og saa gjor man, hvad man skal. Og Barnet behover
aldrig lang Overveielse; thi naar det skal, og maaskee strax,
saa er der jo ingen Leilighed til Overveielse; og selv om dette
ikke var Tilfældet, naar det dog skal — ja, selv om man vilde
give det en Evighed til at overveie, Barnet vilde ikke behove
den, darnet vilde sige: hvortil al den Tid, naar jeg dog skal.
Og tog Barnet mod Tiden, saa vilde det vel benytte Tiden
paa anden Maade, til Leg, Glæde, og Desligez thi at det Bar-
net fkal, det skal Barnet, det staaer fast, og har aldeles Intet
med Overveielse at gjøre

Saa lader os da efter Evangelietsks Anviisning i Alvor
betragte Lilien og Fuglen som Læreniestere. J Alvor, thi saa-
ledes overspændt aandeligt er Evangeliet ikke, at det ikke kan
bruge Lilien og Firglenz men saaledes jordisk er det heller ikke,
at det kun kan enten veemodigt betragte Lilien og Fuglen,
eller smilende.

Lader osI af Lilien og Fuglen som Læremeftere lære
Taushed, eller lære at tie.

Thi vistnok er det Talen, der udmærker Mennesket fremfor
Dyret, og da, hvis Nogen saa vil, langt fremfor Lilien. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free