- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
77

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

flikten mellem to Forestillinger, Øieblikkets og Evighedens, om
hvad der skal forstaaes ved ,,den Forventede«. 111 abstraoto
er Christus Alle den Forveutede, og Han er det evigt. Men nu
kommer Conflikten Tet felvsi)ge, indbildske Folk vil tage sig
Ham til Indtægt for deres Egenkjerlighed1 Christus skal være
»den Forventede«, men redigeret af Oieblikket Ved et Lie-
blik ligesom at give efter, lokker Han denne deres Idee til at
blive aabenbar —– og nu, nu bliver det Skridt for Skridt aaben-
barere, at det er i Evighedens Forstand Han er den Forventede
Samtiden har derfor vistnok, vildfarende som den var og rasende
isin Vildfarelse, rasende over at have taget feil af Ham, rasende
over at have villet gjore En til Konge, der forsmaaer det, ra-
sende over at have gjort den Tilstaaelfe, hvorledes den i dens
Forstand trængte til Ham — Samtiden har vistnok anseet Christi
Liv for en uhyre hovtnodig Stolthed Tet har derfor vistnok
for Mange ind i deres ugudelige Vildfarelse lydt som en ret-
færdig Nemesis, disse Ord: min Gud, ntin Gud, hvi haver Du
forladt mig. Men ogsaa alt Dette horer med til Iodernes Skyld,
med til at belttse den sotn Ugudelighed, at de i den Grad have
været opmærksomme paa Christus, at her ikke kan være Tale
om almindelig Misforstaaelse Te have tvertimod seet op til
Ham, villet pege paa Ham, villet være stolte af Ham, nn ret
tilgavns og mere end nogensinde foragte alle andre Folk —-
hvis Han blot vilde have tjent deres Herskesnge. Det vil sige-
de havde fattet Hans Uendelige Overlegenhed Og dog vilde
de ikke lioie dem under lHam, ikke lære af Ham, hvad der lietræf-
fende »den Forventede« var Sandhed; de vilde herskesygt,
at Han skulde tjene dem, soie deres Lnst — for saa at sorgude
Ham, en Forgudelse, der da i en anden Forstand var blevet
Selvforgudelse, idet den stnigrede deres ’Herskesyge, derved
ogsaa, at Han jo var bleven den-3 Jnvention. Det vil sige, de
havde fra Fædrene Forudsætninger nok, og de havde forstaaet
nok til at kunne forstaae Ham, hvis de havde villet, men de
vilde ikke forstaae Ham. Eet er det, naar en Tid forhaaner og
forfolger en Mand, som Tiden bogstavelig ikke kan forstaae,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free