Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
f) Dog hvortil alle slige Reflexioner, som maaskee bortlede
mit Sind-3 Opmærksomhed fra Hovedsagen: lHan sagde sig selv
at vcere Gud. Det er nok, her, hvis nogensinde nogetsteds, gjælder
det og absolut: enten — eller, enten falde tilbedende ned eller
være med at slaae Ham ihjel, eller vcere et Uinenneske, i hvem
der ikke er Ibienneskelighed, som end ikke kan blive opbragt, naar
et Menneske vil udgive sig for Gud.
Men med alt Dette er jeg endnn ikke kommen til hiin min
Tvivl.
5. Min Tvivl lyder saaledes: hvor kunde den Sljerlige
ncenne at lade Menneskene blive saaledes skyldige, at de fik
Hans Mord paa deres Samvittighed; maatte Han ikke, som den
Kjerlige, paa enhver Maade have forhindret det, og saa hellere
givet lidt efter, Han som havde det let nok, hvert Lieblik han vilde-
at vinde dem for sig? Thi at et fortmnlet Menneske strider med
andre Mennesker saaledes, at han anseer dem sor, hvad de jo
ogsaa i Sandhed ere, de Stirrkeste, og derfor slet ikke tænker paa
dem, men ene paa at vmrge sig: det forstaaer jeg. Men allerede
blot et Menneske, naar han har Sandheden paa sin Side
og er sig dette bevidst, maa han jo i den Grad fole sig stærk, i den
Grad den Sta-rkere ligeoverfor de Tusinde og Tusinde, at han
kun negentlig strider med dem, at al deres Modstand blot gjor
ham veemodig, saa hvad der iscer beskjæftiget ham, er Omsorgen
for dem, at han kserligt seer i enhver Henseende paa deres Bedste-
Og nu Han, den evig Sta-rke, hvad kan alle Menneskers Mod-
stand og Angreb have betydet Ham? Slan Han noget Oieblik
have vceret bekymret for sig selv, maa Han ikke ene have veeret
bekymret for dem, Han, den KjerligeTD Og i denne Kjerlighedens
Bekymring maa jo netop det have vasret et IJtoment: om det
dog ikke var for haardt mod dem, om det dog ikke var muligt
at forskaane dem sor det rædsonnne Yderste, at slaae Ham ihjel.
tj. Tog sinder jeg nu ingen Vanskelighed sor min Tro.
Thi Han var ikke blot den lstjerlige, Han var Sandheden. Og for
Ham, den Hellige, var Verden den onde, den syndige, den
ugudelige. Her kau altsaa i al Evighed ikke varre Tale om nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
