Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Indgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
blev opvakt fra de Dode, ikke derfor kan man sige, at denne
Sygdom ikke er til Dodenz men fordi ’Han er til, derfor er denne
Sygdom ikke til Doden. Thi menneskelig talt er Doden det
Sidste af Alt, og menneskelig talt er der kun Haab saalænge
der er Liv. Men christelig forstaaet er Doden ingenlunde det
Sidste af Alt, ogsaa den knn en lille Begivenhed indenfor hvad
der er Alt, et evigt Liv; og christelig forstaaet er der i Doden
uendelig meget mere Haab end der blot menneskelig talt er
naar der ikke blot er Liv, men dette Viv i fnldeste Sundhed og
Kraft
Altsaa christelig forstaaet er end ikke Toden ,,Sygdommen
til Dodeu«, end mindre da Alt, hvad der hedder jordisk og time-
lig Lidelse, Nod, -»1gdo1n Elendighed, Trængsel, Gjeuvordig-
beder-, Piinsler, S jelslidelser r, Sorg, tvrasnnnelse Ig var Sligt
end saa tungt og piinagtigt, at vi Mennesker eller dog den Li-
dende siger »dette er værre end Doden« — alt Sligt, hvad der,
forsaavidt det ikke er St )gdoni, kan sammenlignes med en Syg-
dom, er dog, christelig fort,staae ikke Sygdommen til Doden
Saa hoimodigt har Christendommen lært den Christne at
tænke om alt Jordisk og «"erd«3ligt, Doden iberegnet Det er
næsten som maatte den Christne hovmode sig ved denne stolte
Oploftelse over Alt, hvad eller-3 SlJtennesket kalder Ulykke, over
hvad ellers Mennesket kalder det storste Onde. Men saa har
Christendommen igjen opdaget en Clendighed, hvilken Men-
nesket som saadan ikke veed er til; denne Elendighed er Syg-
dommen til Doden Hvad det naturlige Slltenneske opregner
som det Ctyselige — naar han saa har opregnet Alt og Intet
mere veed at nasvnex dette er for den Christne som en Svog.
Saaledes er Forholdet mellem det naturlige Tlltenneske og den
Christnez det er som Forholdet mellem et Barn og en Mand:
hvad Barnet gyser for, det anseer Manden for Intet at være.
Varuet veed ikke, hvad det Forfærdelige er; det veed Manden,
og for dette gyser han. Barnets llfnldkonnnenhed er forst den,
ikke at kjende det Forfasrdeligez og da igjen, hvad heri ligger,
den, at gyse for Det, som ikke er forfærdeligt Og saaledes og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
