Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - B. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Sygdom forst den dialeetiske Bestemmelse Men Fortvivlelse
er just, at Mennesket ikke er sig bevidst at være bestenimet som
Aand. Selv hvad der menneskelig talt er det Skjonneste og
Elskeligste af Alt, en qvindelig Ungdommelighed, der er idel
Fred og Harmoni og Glæde: det er dog Fortvivlelse. Dette
er nemlig Lykke, men Lykke er ingen Bestemmelse af Aand, og
langt, langt inde, inderst inde i Lykkens skjulteste Forborgen-
hed, der boer ogsaa Angesten, som er Fortvivlelsen; den vil
saa gjerne have Lov til at blive derinde, thi det er Fortvivlelsen
den-3 kjereste, dens meest ndsogte Sted at boe: inderst inde i
Lykken. Al Umiddelbarhed er trods sin illnsoriske Tryghed og
Ro Angest, og derfor ganske eonseqvent meest angest for Ja-
tet; man gjor ikke Umiddelbarheden saa angest ved den meest
gysende Beskrivelse af det forfærdeligste Noget, som ved et
nnderfnndigt, næsten skjodeslost, men dog med Reslexionens
sikkert beregnende Sigte henkastet halvt Ord om et Ubestemt,
ja man gjor Umiddelbarheden allermeest angest ved paa en li-
stig Maade at paadiitte den, at den selv nok veed, hvad det er
man taler om. Thi vistnok veed Umiddelbarheden det ikke;
men aldrig fanger Reslexionen saa sikkert som naar den danner
sin Snare af Intet, og aldrig er Reflexionen saaledes sig selv,
som naar den er — Intet Der skal en eminent Reflexion, eller
rettere der skal en stor Tro til for at kunne ndholde Jutets, det
er, den uendelige Reflexion. Altsaa selv det Skjonneste og El-
skeligste af Alt, en qvindelig Ungdommelighed er dog Fortviv-
lelse, er Lykke. Det lykkes vel derfor heller ikke at slippe Livet
igjennem paa denne Umiddelbarhed Og lykkes det denne Lykke
at slippe igjennem, ja, det hjælper kun lidet, thi det er For-
tvivlelse. Fortvivlelse er nemlig, just fordi den er heelt dialec-
tisk, den Sygdom, om hvilken det gjælder-, at det er den storste
Ulykke aldrig at have havt den — en sand Guds Lykke at faae
den, om det end er den allerfarligste Sygdom, naar man ikke
vil helbredes fra den. Ellers kan der dog kitn være Tale om, at
det er en Lykke at blive helbredet fra en Sygdom, Sygdommen
selv er Ulykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
