Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - b. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Mulighed — Nødvendighed - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - a. Den Fortvivlelse, som er uvidende om, at den er Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
raade over Ilinligheden, at have narret denne uhyre Elasticitet
ind i det Sandsynliges lede eller Daarekiste, mener at holde
den fangen; den forer Muligheden omkring fangen i Sand-
synlighedens Bnnr, soreviser den, bilder sig selv ind at være
Herren, mærker ikke, at den jnst derved har fanget sig selv til
at være Aandloghedens Træl, og det Usleste af Alt. Thi med
Fortvivlelsen-3 Dristighed svinger Den sig, som foer vild i Mulig-
hed; satnmenknnget i Fortvivlelse forlofter Den sig paa Til-
værelsen, hvem Alt blev nodvendigt: men aandlost trimnpherer
Spidgliorgerligheden
B.
Fortvivlelse seet under Vestennnelsenz Bevidsthed-
Bevidsthedens Grad er i Stigen, eller i Forhold til som
den stiger, den bestandig stigende Potentsation i Fortvivlelsen;
jo mere Bevidsthed, jo intensivere Fortvivlelse Dette sees
overalt, tydeligst i Fortvivlelsens Maximnm og Minimnm.
Tjenvelens Fortvivlelse er den intensiveste Fortvivlelse, thi
Djævelen er reen Aand, og forsaavidt alisolnt Bevidsthed og
Gjennemsigtighed; der er i Djævelen ingen Dunkelhed, som
knnde tjene til formildende Undskyldning, hans Fortvivlelse er
dersor den absolnteste Trods. Dette er Fortvivlelse-3 Maxi-
1nnm. Fortvivlelse-3 Minimnm er en Tilstand, som, ja saale-
des knnde man menneskelig fristes til at sige det, i en Slags
Uskyldighed end ikke veed af, at det er Fortvivlelse Naar da
saaledes Bevidstloslseden er i Maxinnim, saa er Fortvivlelsen
mindst; det er jo naesten som var det dialektisk, om man har
Nei til at kalde en saadan Tilstand Fortvivlelse
a. Den Fortvivlelse, som er uvidende om, at den er
Fortvivlelse, eller den fortvivlede Uvidenhed om at have
et Selv og et evigt Selv.
At denne Tilstand alligevel er Fortvivlelse og med Rette
nævnes saa, er et Udtryk for hvad man i god Forstand maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>