Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
1) Fortvivlelse over det Jordisce eller over noget Joi·dist.
Dette er den rene 11middell1arhed, eller Umiddelbarhed med
en qvantitativ Reflexiou i sig. — Her er ingen uendelig Be-
Fortvivlelsens hele Virkelighed; thi hvad Barnet angaaer, taler man jo ikke
om Fortvivlelse, men kun om Llrrigskab, fordi man kun er berettiget til at
forudsætte, at det Evige xcrm skinner-«- er tilstede i Barnet, ei er berettiget
til at fordre det af det, som man er berettiget til at fordre det af den Ældre,
om hvem det gjælder, han skal have det. Imidlertid vil jeg dog langtfra negte,
at der hos Qvinder kan forekomme Former af mandlig Fortvivlelse, og om-
vendt hos Mænd Former af qvindelig Fortvivlelse; men dette er Undtagel-
serne. Og det forstaaer sig, det Jdeale er ogsaa kun sjeldent; og kun reent
idealt er det dog ganske sandt med denne Forskjel mellem Mandlighedens og
Qvindelighedens Fortvivlelse Qvinden har hverken den selvisk udviklede
Forestilling om Selver, ei heller i afgjorende Forstand Jutellectualitet, hvor
langt mere omt- og fiintfolende hun end kan være end Manden. Derimod
er Qvindens Væsen Hengivenhed, Hengivelse; og det er uqvindeligt, hvis
det ikke er saa. Besynderligt nok, Ingen kan være saa knibsk (og dette Ord
er jo af Sproget myntet paa Qvinden), saa næsten grusomt kræsen som en
Qvinde — og dog er hendes Væsen Hengivenhed, og dog (just det Vidunder-
lige) er alt Dette egentlig Udtrykket for, at hendes Væsen er Hengivenhed
Thi just fordi hun i sit Væsen bærer den hele qvindelige Hengivenhed, derfor
har Naturen kjerligt udstyret hende med et Instinkt, i Sammenligning med
hvis Fiinhed den meest, den eminentest udviklede mandlige Reflexion er som
Intet. Denne en Qvindes Hengivenhed, denne, at jeg skal tale græsk, gud-
dommelige Gave og Rigdom, er for stort et Gode til at den skulde slænge·3
hen iblinde; og dog vilde ingen seende menneskelig Reflexion være istand til
at see skarpt nok for at kunne anbringe den rigtigt. Derfor har Naturen taget
sig af hende: instinktmæssigt seer hun iblinde klarere end den meest seende
Reflexion, instinktmæssigt seer hun, hvor det er hun skal beundre, hvad det
er, hvori hun skal hengive sig. Hengivenhed er det Eneste, Qvinden har, der-
for paatog Naturen sig at være hendes Værge Deraf kommer det ogsaa, at
Qvindeligheden forst bliver til i en Metamorphose; den bliver til, idet den
uendelige Knibskhed forklarer sig soni qvindelig Hengivenhed Men at Hen-
givenhed er Qvindens Væsen, kommer saa igjen i Fortvivlelsen, er igjen For-
tvivlelsens Modus. J Hengivelseu har hun tabt sig selv, og kun saaledes er
hun lykkelig, kun saaledes er hun sig selv; en Qvinde, der er lykkelig uden
Hengivelse, det er, uden at hengive sit Selv, hvad det saa end forresten er
hun giver det hen til, er aldeles uqviudelig En Mand giver sig ogsaa hen,
og det er en daarlig Mand, som ikke gjor det; men hans Selv er ikke Hen-
givelse (dette er Udtrykket for den qvindelige substantielle Hengivelse), ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
