Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
være stolt af sit Selv, at han ikke kunde udholde denne Bevidst-
hed om Svaghed. —- Vilde man sige til ham ,».det er en besynder-
lig Forvikling, en besynderlig Art Kunde; thi hele Ulykken lig-
ger egentlig i den Maade, Tanken slynger sig paa; ellers er det
jo endog normalt, det er jo just ad den Vei Du skal, Du skal gjen-
nem den Fortvivlelse om Selvet til Selvet· Det med Svagheden
er ganske rigtigt, men det er ikke det, Du skal sortvivle over; Sel-
vet maa brydes for at blive selv, lad blot være at fortvivle der-
over« — vilde man tale saaledes til ham, saa vilde han i et li-
denskabslost Øieblik forstaae det, men snart vilde Lidenskaben
igjen see feil, og saa gjor han igjen Svinget forkeert, ind i For-
tvivlelsen.
Som sagt, en saadan Fortvivlelse er sjeldnere i Verden.
Bliver den nu ikke staaende paa dette Punkt, blot marscherende
vaa Stedet; og paa den anden Side, foregaaer der ikke en
Omvæltning med den Fortvivlende, saa han kommer paa den
rigtige Vei hen til Troen: saa vil enten en saadan Fortviv-
lelse potentsere sig til en hoiere Form af Fortvivlelse og ved-
blive at være Indesluttethed, eller den bryder igjennem ndefter
og tilintetgjør den udvortes Omklceduing, i hvilken en saadan
Fortvivlet har levet hen som i et Ineognito I sidste Tilfælde
vil saa en saadan Fortvivlet styrte fig nd i Livet, maaskee i
store Foretagenders Adspredelse, han vil blive en urolig Aand,
hvis Tilværelse efter-lader sig Spor nok, en urolig Aand, der
vil glemme, og da det larmer for stærkt derinde, maa der
stærke Midler til, om end as en anden Art end de, som Rirhard
tll bruger for ikke at horc Moderens Forbandelser. Eller han vil
soge Glemsel i Sandselighed, maaskee i Udsvævelser, han vil
fortvivlet tilbage til Umiddelbarheden, men bestandigt med
Bevidsthed oin Selvet, som han ikke vil være J forste Tilfælde-,
naar Fortvivlelsen potentseres, bliver den Trods, og det vor-
der nn aabenbart, hvor megen llsandhed der laae i dette med
Zvagheden, det bliver aabenbart, hvor dialeltisk rigtigt det
er, at det sorste Udtryk sor Trods er jnst Fortvivlelse over fin
Svaghed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
