Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
saavidt i Fortvivlelse, at det bliver en experiaienteret Gud:
intet asledet Selv kan dog ved at see paa sig selv give sig selv
mere end det selv er; det bliver dog Selvet forst og sidst, i
Selvfordoblelsen bliver det dog til hverken Mere eller Mindre
end Selvet Forsaavidt arbeider Selvet, i sin fortvivlede Stræ-
ben for at ville være sig selv, sig ind i lige det Modsatte, det
bliver egentligen intet Selv. Der er i den hele Dialektik, in-
denfor hvilken det handler-, intet Fast; hvad Selvet er, staaer
i intet Øieblik fast, det er, evig fast. Den negative Form af Sel-
vet ndover ligesaa meget den losende, som den bindende Magt;
det kan ganske vilkaarligt hvert Oieblik begynde forfra, og hvor
længe end een Tanke forfnlgtes, den hele ’Handling er indenfor
en thothese Det er saa langt fra at det lykkes Selvet mere
og mere at blive sig selv, at det blot mere og mere bliver aaben-
bart, at det er et hhpothetisk Selv. Selvet er sin egen Herre, ab-
solut, som det hedder, sin egen Herre, og jnst dette er For-
tvivlelsen, men ogsaa hvad det anseer for sin Lyst, sin Nydelse.
Dog forvisser inan sig ved et nærmere EfterstJU let om, at
denne absolnte Hersker er en Konge nden Land, han regjerer
egentligen over Intet; hans Tilstand, hans Herredom rinder-
ligger den Dialektih at i ethvert Oieblik Oproret er Legitinii-
tet. Dette beroer nemlig til syvende og sidst vilkaarligt paa Sel-
vet selv.
Det fortvivlede Selv bygger altsaa bestandigt kun Luft-
casteller, og firgter bestandigt blot i Luften. Det seer brillant
nd med alle disse experinienterede Dyder; de fortrylle et Øie-
blik soin en osterlandsk Digtning; en saadan Selvbeherskelse,
en saadan 11ro·tkelighed, en saadan Ataraxi v. s. v., granidser
nassten til det Fabelagtige Ja, det gjor den rigtignok; og til
Grund for det Hele ligger ogsaa Intet. Selvet vil fortvivlet
nyde hele Tilsredsstillelsen af at gjore sig til sig selv, at ud-
vikle sig selv, at vasre sig selv, det vil have Æren af dette digte-
riske, niesterlige Anlasg, hvorledes det har forstaaet sig selv.
Og dog er det i sidste btrnnd en Gaade hvad det forstaaer ved
sig selv; lige i det Lieblik, hvor det sviies at det er alleriiasrs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
