Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Men jo mere Bevidsthed der er i en saadan Lideude, som
fortvivlet vil være sig selv, desto mere potentserer Fortviv-
lelsen sig ogsaa, og bliver det Dæmoniske. Dets Oprindelse er
gjerne denne. Et Selv, der fortvivlet vil være sig selv, ommer
sig i en eller anden Piinagtighed, der nu engang ikke lader sig
borttage eller adskille fra hans eonerete Selv. Just paa denne
Oval kaster han saa hele sin Lidenskab, der tilsidst bliver en
dænionisk Rasen. Om det nu var saa, om Gud i Himlene og alle
Engle tilbode ham at hjælpe ham as dermed, nei, nu vil han
ikke, nu er det for sildigt, han havde engang gjerne givet Alt
for at blive denne Qval qvit, man lod ham vente, nu er det
bagefter, nu vil han hellere rase mod Alt, være den af hele Ver-
den, af Tilværelsen Forurettede, hvem det just er as Vigtig-
hed at passe paa at han har sin Qval ved Haanden, at Ingen
tager den fra ham — thi saa kan han jo ikke bevise og over-
bevise sig selv, at han har Ret. Dette sætter sig tilsidst saadan
fast i Hovedet paa ham, at han af en ganske egen Grund er
bange for Evigheden, at den nemlig skal skille ham as med hans,
dæmonisk forstaaede, uendelige Fortriu for andre Mennesker,
hans, dasuionisk forstaaet, Berettigelse til at være den han er. —
Zig selv vil han være; han begyndte med den uendelige Ab-
straktion af Selvet, og nu er han tilsidst blevet saa concret, at
det vilde være en Umulighed i den Forstand at blive evig, og
dog vil han fortvivlet være sig selv. O, dæmoniske Afsindighed,
han raser allermeest ved Tanken om, at Evigheden kunde saae
isiude at tage hans Elendighed fra ham.
Denne Art Fortvivlelse sees sjeldent i Verden, saadanne
Skikkelser forekomme egentligen kun hos Digterne, de virkelige
at sige, der altid laane deres Skabninger den »dæn1oniske«
Idealitet, dette Ord taget i reen græsk Forstand Imidlertid fore-
kommer en saadan Fortvivlelse dog ogsaa i Virkeligheden
Hvilken er saa den tilsvarende Udvorteshed? Ja, der er ingen
»tilsvarende", som da en tilsvarende Udvorteshed, tilsvarende
til Indesluttethed er en Selvmodsigelsez thi er den tilsvarende
er den jo aabenbarende· Men Udvortesheden er her det aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
