Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Første Kapitel. Gradationerne i Bevidstheden om Selvet. (Bestemmelsen: for Gud)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Synd er: for Gud fortvivlet ikke at ville være sig selv,
eller for Gud fortvivlet at ville være sig selv. Men er denne
Definition, om den end i andre Henseender dog maaskee ind-
rømme-3 at have sine Fortrin (og deriblandt det vigtigste af
alle at være den eneste skriftmcessigez thi Skriften definerer
altid Synd som Ulydighed), er den ikke for aandelig? Dertil
maa forst og fremmest svare«3: en Definition af Synd kan aldrig
være for aandelig (naar den da ikke bliver saa aandelig, at den
afskaffer Synd); thi Synd er jnst en destennnelse af Aand
Og dernæst: hvorfor sknlde den da være for aandelig? Fordi
den ikke taler om Mord, Tyveri, lltngt o.D.? Men taler den
da ikke derom? Er det ikke ogsaa en Selvraadighed mod Gud,
en Ulydig·hed, der trodser hans Bud? Men derimod, naar man
i at tale om Synd knn taler om saadanne Synder, glemmes
saa let, at alt Sligt saadan til en vis Grad, menneskelig talt,
kan være i sin Orden, og dog det hele Liv Synd, den bekjendte
Art Synd: de glimrende Laster, Selvraadighed, der enten
aandlost eller frrekt forbliver eller vil være uvidende om, i hvilken
nendelig langt dybere Forstand et menneskeligt Selv er Gnd
forpligtet i Lydighed lietrreffende hver dets lonligste Onske og
Tanke, betrreffende Lydhorethed til at opfatte og Villighed
til at følge hvert det mindste Guds Vink om, hvad hans Villie
er med dette Selv. Kjodets Synder er det lavere Sele Selv-
raadighed; men hvor ofte nddrives ikke een Djævel ved Djæ-
velens Hjælp, og det Sidste bliver værre end det Forske. Thi
saaledes gaaer det jo jnst til i Verden: forft synder et Men-
neske af Sk1·ol1eligl)ed og Svaghed; og saa — ja saa maaskee
lærer han at flye til Gud, og hjælpe-3 til Troen, der frelser fra
al Synd; men derom tale vi nn ikke her — saa fortvivler han
over sin Svaghed, og bliver enten en Pha1«isæer, som fortvivlet
driver det til en vis legal Retfærdighed eller han fortvivlet
styrter sig i Synden igjen-
Desinitionen omfatter derfor vistnok enhver tasnkelig og
enhver virkelig Form af Synd; den ndhæver dog vistnok rigtigt
det Afgjørende, at Synd er Fortvivlelse (thi Synd er ikke Zdjod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
