Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Første Kapitel. Gradationerne i Bevidstheden om Selvet. (Bestemmelsen: for Gud) - Tillæg. At Definitionen paa Synd har Forargelsens Mulighed i sig; en almindelig Bemærkning om Forargelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
neskets Synd skulde beskjæftige Gud. Dette om det enkelte
Menneske — for Gud faaer Speculationen aldrig i sit lHoved;
den nuiverfaliserer blot de enkelte Mennesker phantastisk i Slæg-
ten. Jnst derfor var det ogsaa, at en vantro Christendom ud-
fandt, at Synd er Synd, om den er lige over for Gud eller
ikke, gjor jo hverken fra eller til. Det vil sige, man vilde have
Bestemmelsen: for Gud bort, og dertil opfandt man en hoiere
Viisdom, der dog, besynderligt nok, hverken var mere eller
mindre end, hvad den hoiere Viisdom rigtignok oftest er, det
gamle Hedenskah
Der er nu saa ofte talet om, at man forargedes paa Chri-
stendonnnen, fordi den er saa mork og dunkel, forargedes paa
den, fordi den er saa streng o. s. v.; det bliver dog nok rigtigst
engang at oplyse, at det hvorfor Mennesket egentligen for-
arges paa Christendommen er, fordi den er for hoi, fordi dens
Maal ikke er Menneskets Maal, fordi den vil gjore Mennesket
til noget saa Overordentligt, at han ikke kan faae det i sit Hoved.
Dette vil ogsaa en ganske simpel psychologisk Udvikling af, hvad
Forargelse er, opklare, og tillige vise, hvor uendelig taabelig
man har baaret sig ad med at forsvare Christendommen, saa
man tog Forargelsen bort; hvor dumt eller fraskt inan har
ignoreret Christi egen Anviisuing, der ofte og saa bekymret ad-
varer mod Forargelsen, det er, selv paapeger, at dens Mu-
lighed er der, og skal vcere der; thi skal den ikke vasre der, er den
ikke et evig vassentlig Medhenhorende til det Christelige, saa er
det jo menneskelig Nonsens af Christus: istedetfor at tage den
bort, at gaae bekymret og advare mod den.
Dersom jeg tceukte mig en fattig Dagleier og den mæg-
tigste lKeiser, der nogensinde har levet, og denne den nnrgtigste
Reiser pludselig fik det Judfald at sende Bud efter Dagleieren,
der da aldrig havde dromt om, og ,,i hvis Hjerte det aldrig var
oplonnuet,« at steiseren vidste, han var til, der da vilde prise
sig ubeskrivelig lykkelig blot ved engang at faae Lov til at see
Zieisereig hvad han i saa Fald vilde fortælle Vorn og Borueborn
som den vigtigste Begivenhed i sit Liv — dersom lKeiseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
