Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Andet Capitel. Den socratiske Definition af Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Ethikens Opfinder), den forste, som han er og bliver den Forste
i sit Slags-; men han begynder med 11videnheden· Intelleetnelt
er det Uvidenheden han tenderer til, det Intet at vide. Ethisk
forstaaer han ved Uvidenhed noget ganske Andet, og begynder
saa med den. Men derimod er, som naturligt, Soerates ingen
væsentlig religiens Ethiker, endnn mindre, hvad der er det Chri-
sie’lige, en Dogmatiker· Derfor kommer han egentligen slet ikke
ind i den hele llndersogelse, med hvilken Christendommen be-
gynder, ikke ind i det Prins, i hvilket Synden forudsætter sig
selv, og som christeligt forklare-3 i Dogmet om Arvesynden, til
hvilket Dogme vi i denne Undersøgelse dog blot komme som til
Grændsen
Socrates konnner derfor egentligen ikke til Bestemmelsen
Synd, hvilket vistnok er en Mislighed ved en Definition paa
Synd. Hvorledes dette? Er nemlig Synd Uvidenhed, saa er
jo Synd egentlig ikke til; thi Synd er jo netop Bevidsthed.
Er Synden det at være nvidende om det Rigtige, saa man der-
for gjor det 11rigtige, saa er Synd ikke til. Er dette Synd, saa
antages jo, hvad Soerates ogsaa antog, at det Tilfælde ikke
forekommer, at En, vidende det Rette, gjor det 11rette, eller
vidende, at det er det llrette, gjor dette llrette· Altsaa, er den
soeratiske Definition rigtig, saa er Synd slet ikke til. Men see,
dette, jnst dette er christelig ganske i sin Orden, i en dybere
Forstand ganske rigtigt, i christelig Interesse quod omt; de-
monstrandum. Netop det Begreb, ved hvilket Christendommen
meest afgjorende gvalitativt differentierer sig fra Hedenskabet,
er: Synden, Læren om Synden; og derfor antager Christen-
dommen ogsaa ganske conseqvent, at hverken Hedenskabet eller
det naturlige Menneske veed hvad Synd er, ja, den antager,
at der maa en Aabenlntring fra Gnd til for at gjore det aaben-
bart, hvad Synd er. Ikke er det nemlig saa, som en overfla-
disk Betragtning antager, at Læren om Forsoningen er den
gvalitative Tifferents mellem Hedenskab og Christendom. Nei,
Begyndelsen maa gjores langt dybere, med Synden, med Læren
om Synden, som Clnistendonnnen ogsaa gjor. Hvilken farlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
