Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
tnrlig er Synden blevet ham, eller Synden er blevet ham den
anden Natur, at han finder det Daglige ganske i sin Orden,
og knn selv standser et Oieblik, hver Gang han ved ny Synd
saa at sige faaer ny Fart. Han er i Fortabelsen blind for, at
hans Liv, istedetfor at have det Eviges væsentlige Continneer-
lighed, ved i Troen at være sor Gud, har Syndens Continneer-
lighed.
Dog, »Syndens Continneerlighed", er Synden ikke jnst
det Ikke-Continneerlige? See, her kommer det igjen, dette om,
at Synden blot er en Negation, der aldrig kan vindes Hævd
paa, som der ikke kan vindes Hævd paa stjaalet Gods, en Ne-
gation, et afmasgtigt Forsøg paa at constitnere sig, men som dog,
lidende al Asmagtens Qval i fortvivlet Trods, ikke formaaer
det. Ja, saaledes er det speknlativtz men christeligt er Syn-
den (dette maa troes, da det jo er det Paradoxe, som intet
Menneske kan begribe) en Position, der as sig udvikler en mere
og mere ponerende Contimieerlighed
Og Loven for denne Continneerligheds Voxen er ogsaa
en anden end den for en Gjelds, eller en Negations. Thi en
Gjeld voxer ikke, fordi den ikke bliver betalt, den voxer for
hver Gang den forøges Men Synden voxer med hvert Oies
blik, man ikke kommer nd as den. Det er saa langt som imi-
ligt fra, at Synderen har Ret i, knn at ansee hver ny Synd
for en Forogelse af Synden, at, christelig forstaaet, egentlig
Tilstanden i Synden er storre Synd, er den nye Synd. Selv
et Ordsprog siger, at synde er menneskeligt, men at blive i
Synden er dicevelskz men christelig maa dette Ordsprog rigtig-
nok forstaaes noget aiiderledes. Den blot desnltoriske Betragt-
ning, der knn seer paa den nye Synd og over-springer det Mel-
lemliggende, det Mellemliggende mellem de enkelte Synder,
er en ligesaa overfladisk Betragtning, som hvis En vilde antage,
at et Jernbanetog knn bevægede sig hver Gang Loeomotivet
snostede. Nei, denne Snosten, og det Fremstrid, som derpaa
følger-, er egentligen ikke Det, der skal sees paa, men den jceviie
Fart, med hvilken ’Locomotivet gaaer, og som frembringer hiin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
