- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
253

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

i det Foregaaende blev sagt: jo mere Guds-Forestilling jo mere
Selv, saa gjælder det her: jo mere Forestilling om Christus
jo mere Selv. Et Selv er qvalitativt hvad dets Maalestok er.
At Christus er Maalestokken, er det fra Guds Side til Bitter-
lighed bekræftede Udtryk for, hvilken uhyre Realitet et Selv
har; thi forst i Christo er det sandt, at Gud er Menneskets Maal
og Maalestok, eller Maalestok og Maal. — Men jo mere Selv,
jo intensivere Synd.

Ogsaa fra en anden Side kan Potentsationen i Synden
vises. Synd var Fortvivlelse; Potentsatiouen var Fortvivlelse
over Synden. Men nu tilbyder Gud Forligelsen i Synder-
nes Forladelse. Dog Synderen fortvivler, og Fortvivlelsen faaer
et endnu dybere Udtryk; den forholder sig nu paa en Maade
til Gud, og dog er det netop fordi den er endnu længere borte,
endnu intensivere fordybet i Synden. Idet Synderen fortviv-
ler om Synderues Forladelse, er det jo næsten som gik han
lige ind paa Livet af Gud, det lyder jo dialogisk, dette: ,,nei,
der er ingen Syndernes Forladelse, det er en Umulighed«z det
seer ud som et Haaiidgeriiænge· Men dog maa Mennesket fjerne
sig et qvalitativt Længere fra Gud for at kunne sige det, og
sor at det kan hores, og sor at stride saaledes eomjnus, maa
han være emjuusz saa underligt er Aands-Tilværelsen i
akustisk Forstand construeret, saa underligt Distance-Forholdene
lagte. Saa langt som muligt maa et Menneske være fjernet
fra Gud for at det Nei kan hores, som dog paa en Maade vil
Gud tillivsz den storst mulige Nærgaaenhed mod Gud er længst
borte; for at være nærgaaende mod Gud maa man gaae langt
bort; er man hani nærmere, kan man ikke være nærgaaende,
og er man uærgaaeude, er man eo jpso, betyder dette, at man
er langt borte. O, menneskelig Afmagt lige over for Gud! Naar
man er nærgaaende mod et høit ophoiet Menneske, kan man
maaskee til Straf blive kastet langt bort fra ham; men for at
kunne være uærgaaende mod Gud, maa man gaae langt bort
fra ham.

J Livet sees der som oftest Feil af denne Synd (at for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free