Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
atHedenskabet med en vis Horreur, med Sky for det Mysteriense,
oftest med stor Høitidelighed nævnede Guds Navn, medens i
Christenheden vel Guds Navn er det Ord, der forekommer meest
i daglig Tale, og ubetinget det Ord, der tænkes mindst ved, og
bruges meest skjødesløst, fordi den stakkels aabenbare Gud (der
var uforsigtig og uklog nok til istedetfor at holde sig skjult, som
ellers altid Fornemhed gjor, at blive aabenbar) er blevet en af
hele Befolkningen kun altfor kjendt Personage, hvem man da
gjor en overmaade stor Tjeneste ved engang imellem at gaae i
Kirke, hvor man derfor ogsaa bliver roest af Præsten, der paa
Guds Vegne takker En for Æren af Besoget, beærer En med
Titlen From og derimod stikler lidt paa dem, som aldrig vise
Gud den Ære at gaae i Kirke.
Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse er For-
argelse. Deri havde Joderne fuldkommen Ret, at de forar-
gedes paa Christus, fordi han vilde tilgive Synder. Der horer
en besynderlig hoi Grad af Aandloshed (det vil sige den, som
ordentligviis findes i Christenheden) til, for, hvis man ikke er
Troende (og i saa Fald troer man jo, at Christus var Gud)
ikke at forarges over, at et Menneske vil tilgive Synder. Og
dernæst horer der en ligesaa besynderlig Aandloshed til, for ikke
at forarges over, at Synd kan tilgives. Tet er for menneskelig
Forstand det umuligste af Alt — nden at jeg derfor anpriser det
som Genialitet, ikke at kunne troe det; thi det skal troes.
J Hedenskabet kunde naturligviis denne Synd ikke findes.
Kunde Hedningen (hvad han end ikke kunde, da han manglede
Guds-Forestillingen) have den sande Forestilling om Synd:
længere kunde han ikke komme end til at for-tvivle over sin Synd.
Ja, hvad mere er (og heri er al den Judrommelse, man kan
gjore menneskelig Forstand og Tænkning), man maatte rose
den Hedning, der virkelig drev det til, ikke at fortvivle over
Verden, ikke over sig selv i almindeligere Forstand, men over
sin Stjnd-3«·). Ter horer, menneskelig talt, baade Tybsind og
sk) Man vil bemærke, at Fortvivlelse over Synden her saa er opfattet
dialektisk i Retning hen mod Troen. At dette Dialektiske er (om end dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
