Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ypperstepræsten“ — „Tolderen“ — „Synderinden“ - II. Luc. XVIII, 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
stolt at staae for sig selv — i Modsætning til de andre Mennesker;
men det er jo ikke at staae for sig selv, mindst er det at staae for
sig selv for Gud.
Tolderen stod langt borte. Sig sin Skyld og drode bevidst
var det maaskee gjort lettere for ham ikke at fristes af den Tanke
om de andre Mennesker, hvilke han jo maatte tilstaae vare
bedre- end han. Dog derom ville vi Intet afgjorez men vist er
det, han havde glemt alle Andre. Han var ene, ene med Ve-
vidstheden om sin Skyld og Brode, han havde ganske glemt,
at der jo dog ogsaa vare mange andre Toldere end han, han
var som var han den eneste. Han var ikke ene med sin Skyld
lige over for et retfakrdigt Menneske, han var ene for Gud: o,
det er at veere langt borte. Thi hvad er længere borte fra Skyld
og Synd end Guds Hellighed — og saa, selv en Synder-, at vasre
ene med den: er det ikke at vrere uendelig langt borte!
Og han vilde end ikke opløfte Oinene til Him-
len, altsaa han slog Øiet ned. Ja, hvad Under vel! O, selv
legemligt er der jo i det Uendelige Noget, som overvældet et
Menneske, idet hans lØie Jntet kan faae at fasste sig paa, man
kalder dets Virkning Svimmelhed — saa maa man lukke Oi11ene:
og Den, der, ene med sin Skyld og sin Synd, veed, at hvis han
slog Øiet op, seer han Gnds Hellighed, intet Andet, han leerer
vel at slaae Oiet ned; eller han saae maaskee op og saae Guds
Hellighed — og han slog Oiet ned. Han saae ned, saae sin Elen-
dighed; og tnngere end Sovnen paa den Udmattedes Oielaag,
tnngere end Dodens Sovn tynger, tyngede Forestillingen om
Guds Hellighed hans Oie ned; som den Udmattede, ja som
den Doende, saaledes formaaede han ikke at lofte Oiet op.
Han vilde end ikke oplofte Oinene til Himlen; men han —
der med nedslagent Blik, indadvendt, knn indsaae sin egen
Elendighed — saae heller ikke til Siden, som Pl)arisrreren,
der saae »·denne Tolder«z thi vi læse jo: han takkede Gud, at han
ikke var som denne Tolder. Denne Tolder, ja det er jnst den
Tolder, om hvem vi tale; det er jo de to Mennesker-, der gik op
til Teinplet for at bede. Skriften siger ikke: der gik to Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
