- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
299

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ypperstepræsten“ — „Tolderen“ — „Synderinden“ - II. Luc. XVIII, 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299

opforer den Bygning i Høiden, fra hvilken han vil iagttage
Stjernerne, i sordnms Tid grov han ned i Jorden for at finde
Stedet til at iagttage Stjernerne: i Forholdet til Gud er der
ingen Forandring skeet, skeer der ingen —- at oplostes til Gnd
er knn muligt ved at stige ned; saalidet som Vandet forandrer
sin Natur og løber op ad Bjergene, saa lidet kan det lykkes et
Menneske at opløfte sig til Gud — ved Stolthed. —- Han gik
retfærdiggjort hjem i sit Huus. Thi Selvanklagen er Retfær-
diggjørelsens Mulighed Og Tolderen anklagcde sig selv-
Der var Ingen, der anklagede ham; det var ikke den borgerlige
Retfærdighed, der greb ham i Brystet og sagde ,,Dn er en For-
bryder«z det var ikke de Mennesker, hvilke han maaskee bedrog,
der sloge ham for Brystet og sagde ,,Dn er en Bedraget-« —
men han slog sig for sit Bryst og sagde: Gud vrer mig Synder
naadig; han anklagede sig selv, at han var en Synder for Gud.
Billedet vender sig atter om. Pharisakeren, der langt fra at an-
klage sig selv, stolt roste sig selv — idet han gaaer bort, er han
anklaget sor Gud; han veed ikke af det, men idet han gaaer bort,
anklager han sig selv for Gud: Tolderen begyndte med at an-
klage sig selv. Pharisireren gaaer hjem med den nye, i strengeste
Forstand himmelraabende Synd, med een Synd mere foruden
al sin tidligere, som han beholdt: Tolderen gik retfierdiggjort
hjem. For Gud ,,at ville gjore sig retfærdig-O det er nemlig
just at angive sig selv som skyldig; men for Gud ,,at slaae sig
paa sit Bryst, sigende Gud vrere mig Synder naadig", det er
just at retfærdiggjøre sig, eller det er dog Betingelsen for, at
Gnd skal erklære Dig retfærdiggjort.

Saaledes med Tolderen Men nn Du, in.T.l Ligheden
tilbyder sig saa nær. Fra at have skriftet gaaer Dn til Alteret-
Men at skrifte det er just at staae langt borte; jo oprigtigere
Dn skrifter, jo længere borte staaer Dn — og desto sandere, at
Duzsaa kitreler ved Alteret, da at knæle er som et Sindbillede
paa det at staae langt borte, langt borte fra Den, der er i Him-
lene, fra hvem altsaa Afstanden er den storst mulige, naar Du
knælende synker til Jorden —- og dog er Dn ved Alteret Gud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free