Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ypperstepræsten“ — „Tolderen“ — „Synderinden“ - III. Luc. VII, 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
af ham ikke skulde gjore det for tungt — ja, for tnngt for Syn-
deren at lette sin Samvittighed Tilsidst opfandt menneskelig
Medlidenhed, at der end ikke behovedes en saadan Bekjendelfe,
eller en saadan skjult Livrszer for (8511di«’,ondom der rjo dog allige-
vel veed Titlt skulde L e tjeudelsen kun vasr,e og kunde da for-
blivele lultiEush Ixndet r.ste Men ved et (8)jestebud—og en Qvinde!
Et tvj estebnd; det er ikke noget skjult afsides Sted, ei heller er
Belysningen et .8)alv-T·unkel, ei heller er Steiuniugen som mel-
lem Gravene, og de Har-ende hverken tause eller usynlige til-
stede. Nei, dersom Dolgsmaal og Sknmriug og Afsideshed og
Alt hvad dertil horer i Forhold til det at bekjende sin Synd er
Lindring: et Gjestebud det var dog den grusomste Opfindelse
swo er da denne Grusomme, at vi med vore Nonner kunne sor-
milde ham til at skaane hendes Ingen, ingen Grusoms O-
sindelse var saa grusom, Sligt opfandt kun him, Shnderindeuz
hun — o, eller-3 er dog den Grusomme Een, Den, der pines,
en Anden! — hun opfandt selv Marterem var selv den Gru-
somme, hun hadede sig selv: hun elskede meget.
Ja, huu elskede meget. »Hnu satte sig ved Christi Fod-
der, vadede dem med (’-traad, aftorrede dem med sit Hoved-
haar« — hun ndtrnkker: jeg formaaer bogstaveligen slet Imtet,
Han formaaer ubetinget Alt. Men dette er jo at elske meget.
Naar man selv mener at formaae Noget, kan man vel nok elske,
men man elsker ikke meget; og i samme Grad som man mener
selv at formaae mere, i samme Grad elsker man mindre. Hun
derimod elskede meget. Hun gjor ikke Ord, ei heller at hun for-
sikkrer « o, kun altfor ofte svigefulde Udtrnt··, der saa let gjor
en ut) Forsikkring fvrnoden, at det virkelig er, som man for-
sikkrer. Hun forsikkrer ikke, hun handler-: hun gi«asder, hun kosser
Hans Foddetx ’an er ikke betænkt paa at standse sine Taarer,
uei, at grasde er jo hendes Gjerning Hun græder-; det er ikke
hendes- Line, men med sit thovedbaar er det Hans Fodder hun
astor1er. · hun formamr lumsraveliaen slet Intet, Han ubetinget
Alt — hun elskede meget. », evige Sandhed, at Han formaaer
ubetinget «»’llt; o, utnsstritwlige Sandhed i denne Qvinde, o,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>