Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ypperstepræsten“ — „Tolderen“ — „Synderinden“ - III. Luc. VII, 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Anden den eneste Redningsplanke, han elsker meget. Og saa-
ledes ogsaa Den der i det Oieblik, da Alt i hans eget Indre og
Alt omkring ham ikke blot erindrer ham om ham selv, men vil
tvinge ham mod hans Villie til at hnske paa sig selv — naar han
dog glemmer sig selv, han elsker meget, som han gjorde det.
»Hnn sidder ved hans Iodder, salver dem med Salve, aftorrer
dem med sit Hoved·haar, knsser dem – og græder-A Hun siger
Intet, er altsaa heller ikke hvad hnn siger; men hnn er hvad hnn
ilke siger, eller hvad hnn ikke siger det er ·hnn, hnn er Beteg-
nelsen, som et Billede: hnn har glemt Maslet og Sproget og
Tankernes Uro og, hvad der end mere er Uro, glemt dette Selv,
glemt sig selv, hnn den For-tabte, der nn er fortabt i sin Frelser,
fortabt i Ham hviler ved Hans Fodder — som et Billede. O
det er nassten som betragtede Frelseren selv et Lieblik hende og
Sagen saaledes-, som var hnn ikke et virkeligt Menneske, men et
dilleda Vistnok for at gjore Anvendelsen paa de TilstedevaE
rende desto mere indtreengende taler Han ikke til hende, Han
siger ikke »Tig tilgives dine mange Simder, fordi Dn elskede
meget", Han taler om hende, Han siger: hende ere hendes mange
Synder sortadne, fordi hnn elskede meget; skjondt hnn er nei-r-
vcerende, er det mesten som var hnn en Fraticereiide, det er
næsten som sorvandlede Han hende til et dillede, en Parabel,
nassten som sagde Dan: Simon, jeg haver Noget at sige Dig.
Der var engang en Qvinde, hnn var en Synderinde Da Men-
neskens 3011 en Dag sad tilbords i en Pharisasers Hnns, kom
ogsaa hnn derind. Pharisaserne spottede og domte hende, at
hnn var en Synderinde Men hnn satte sig ved Hans Fodder,
salvede dem med Salve, aftorrede dem med sit Hovedhaar,
knssede dem og grred »- Siinon, jeg vil sige Dig Noget: hende
bleve hendes mange Simder forladne, fordi hnn elskede meget.
Det er nassten som en Fortælling en hellig Fortælling en Pa-
rabel —- og dog foregaaer i samme Oieblik paa Stedet det
Samme virkeligt
Men »hende bleve jo ogsaa hendes mange Syn-
der sorladne« — og hvorledes kunde dette udtrykkes stcers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
