Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
at korsfceste ham; ikke Noget der hændte ham, og maaskee ikke
vilde være hændt ham i en bedre Samtid? Christus vilde selv
være den Fornedrede og Ringe; Fornedrelsen (det skjondt Gud
at være det ringe Menneske) er altsaa Noget han selv har foiet
sammen, Noget han vil skal være knyttet sammen, en dialek-
tisk Knude, som Ingen skal formaste sig til at lose, og den heller
Ingen kan lose, for han selv ved at komme igjen i Herlighed
har lost den. Tet er da ikke med ham som med et Menneske, der
ved Samtiden-3 Uretfærdighed ikke fik Lov at være sig selv eller
at gjælde for hvad han var, hvorimod Historien gjorde det aaben-
bart; thi Christus vilde selv være den Fornedrede, just dette
var hvad han vilde gjælde for. See, derfor skal Historien ingen
Uleilighed gjore sig med at lade ham vederfares Ret, og vi ikke
i ngudelig Tankeloshed formastelig indbilde os, at vi uden
videre veed, hvo han var. Thi det veed Jugenz og Den, som
troer det, han maa blive samtidig med ham i hans Fornedrelse.
Naar Gud vælger at lade sig fode i Ringhed, naar han, der
holder alle Muligheder i sin Haand, iforer sig den ringe Tjeners
Skikkelse, naar han gaaer værgelos omkring og lader Men-
neskene gjore ved ham, hvad de ville: saa veed han dog vel
nok selv, hvad han gjor, og hvorfor han vil det; det er saa dog
alligevel ham, der har Menneskene i sin Magt, ikke Menneskene,
der have Magt over ham — og saa skal Historien ikke spille Næs-
viis med at ville gjore aabenbart, hvo han var.
Endeligen, o Gudsbespottelse, hvis Nogen formaster sig
til at sige, at den Forfolgelse, Christus leed, udtrykker noget
Tilfældigt· Fordi et Menneske bliver forfulgt af sin Samtid,
deraf folger ikke, at han har Ret til at sige, at dette vilde hænde
ham til enhver Tid. Forsaavidt kan der være Noget i, naar Ef-
tertiden siger: lad nu det med hvad Uret han leed, medens han
levede, være glemt. Anderledes med Jesus Christnsl Det er
ikke ham, der ved at lade sig fode og ved at fremtræde «i Judcea
er gaaet op til Historiens Examen, det er ham der er Exami-
nator, hans Liv er Examinationen, og ikke over hiin Slægt
alene, men over Slægten Vee den Slægt, som frcekt vovede
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
