Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
og er der endeligen Noget i Veien med Dig i den Henseende,
kan Du ikke lade Dig noie med, som alle de Andre, naar en-
gang Din Tid er kommet, vel indpakket og emballeret at gaae
med i en af de store Forsendinger, som det Bestaaende under
sit Segl og under Adressen »den evige Salighed« expederer
ind i Evigheden, sikkret at blive fuldkommen lige saa vel mod-
tageu og lige saa salig som «alle de Audre", kort kan Du ikke lade
Dig noie med en saa betryggende Sikkerhed og Caution som
den, at det Bestaaende indestaaer Dig for Din Salighed hisset:
nu vel, saa behold det hos Dig selv, det har det Vestaaende ikke
Noget iutodz naar Du tier bomstille dermed, skal Dn alligevel
have det lige saa godt som de Andre.«
Det Bestaaendes Guddonnneliggjorelse er Alts Verdslig-
gjorelse. Det Bestaaeude kan have fuld Ret i, at hvad det Verds-
lige angaaer, skal man slutte sig til det Bestaaende, noies med
den Relativitet o.s.v. Men tilsidst verdsliggjor uian ogsaa
Guds-Forholdet, vil at det skal eongruere med en vis Relati-
vitet, ikke være noget væsentlig Forskjelligt fra Ens Stilling i
Livet o. s. v. —— istedetfor, at dette skal være hvert enkelt Men-
neske det Absolute, og dette den Enkelte-? Guds-Forhold just
Det, der skal gjøre ethvert Vestaaeude svævende, at Gud, hvad
Oieblik han vil, blot han trykker paa en Enkelt, i hans Guds-
Forhold strax har et Vidne, en Angiver, en Spion eller hvad
man nu vil kalde det, En, der i ubetinget Lydighed og ved ube-
tinget Lydighed, ved at forfølges-, lide, doe, gjor det Bestaaende
svævende
Jdet nu en Enkelt beraaber sig paa sit Guds-Forhold lige
over for et Bestaaende, der har guddommeliggjort sig selv,
seer det jo ud som gjorde han sig til mere end Menneske-. Han
gjør det imidlertid ingenlunde; thi han indrømmer jo, at et-
hvert Menneske, ubetinget ethvert Menneske har og skal have for
sit Vedkommende det samme Forhold til Gud. Saa lidet som
Den, der siger sig at være forelsket, dermed nægter nogen An-
den at være det: endnu mindre nægter en saadan Enkelt de An-
dre, men som Enkelte, at have Guds-Forholdet Dog dette vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
