Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
B.
Den væsentlige Forargelses Mulighed i Retning
as Hoiheden, at et enkelt Menneske taler eller hand-
ler som var han Gud, siger sig selv at vcere Gud, alt-
saa i Retning af Bestemmelsen Gud i Sammensæt-
ningen Gud-Mennesket
1) Matth XL S. (Parallelst·edet Lite. Vil, 23.) Johannes
den Dober har fra Firugslet sendt Bud til Christus for at sporge
ham, om han er Den, som skal komme, eller de skulle vente en
Anden. (V. 4). Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen og
forkynder Johannes de Ting, som I hore og see: (5) Blinde see
og Halte gaae, Spedalske renses og Dove hore, Dode staae op
og Evangelium prcedikes for Fattige, (6) og salig er Den, som
ikke forarges paa mig.
Christus svarer altsaa ikke ligefrem, han siger ikke: siger
Johannes, jeg er den Forventede. Han fordrer nemlig Troen,
og kan derfor ikke give en Fraværende ligefrem Meddelelse.
En Tilstedevcerende kunde han vel sige det ligefrem til, fordi
den Tilstedevcerende ved at see den Talende, dette enkelte Men-
neske, ved denne Modsigelse dog ikke fik en ligefrem Med-
delelse, da Modsigelsen er mellem hvad der siges og hvad der
sees, o: hvo den Talende efter Udseende at domme er. Dog dette
skal ndforligt blive oplyst paa sit Sted-
Fremdeles Dersom det i Sandhed havde været Tilfældet,
som Christenheden i mange Tider har havt for Skik at indbilde
sig, at det dog ligefrem var til at see, at Christus var den, han
ssts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
