Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
er Paradigmetz det er i Lighed dermed jeg og enhver Christen
skal stræbe at danne mit Liv, og dette er Prædikenens væsent-
lige Gjenstand, dertil skal den tjene, ril at holde mig i Aande,
naar jeg vil blive flov, og til at styrke, naar man bliver sorsagt.
Saaledes er han jo Paradigmet i Samtidighedens Situation;
i den var der ingen Snakken om hvad der saa skeete bag efter.
Men Christenheden har afskasfet Christus, derimod vil den —-
arve ham, hans store Navn, profitere de uhyre Folger af hans
Liv, ja det er ikke langt fra, at den vil tilegne sig dem som dens
egne Meriter, og bilde os ind, at Christenheden er Christus.
Istedetfor at enhver Generatiou har at begynde forfra med
Christus, og saa at fremstille hans Liv som Paradigma, saa har
Christenheden taget sig den Frihed at lægge det hele Forhold
reent historisk nd, begynde med at lade ham være dod — og
saa trinninheres der! Christenheden tiltager siden den Tid Aar
for Aar i Mængde — hvad Under vel, der pleier jo de Fleste
hellere end gjerne at ville være med, hvor det gjælder om hver-
ken mere eller mindre end at triumphere og om at ride Herre-
dage ind. Ogderfor er i Christenheden det at være Christen
noget fra det i Zaintidighedens Situation at være Christen saa
Forskjelligt som Oedenskab og Christendom.
J Samtidighedens —3ituation, hvor man hvert Oieblik
kunde forvisse sig om, hvorvidt nu Discipelen lignede Mesteren:
der var intet verdeirshistorisk Snyderi muligt, der var Discipe-
len dannet efter Paradigmet — ikke som i den bestaaende Chri-
stenhed, hvor man (antaget hvad jo dog vel Sandhed er, at
Christus er Paradiginet), naar man betragter de enkelte Christne,
maa blive lige saa forbauset ved Tanken om, at de ere dannede
efter Paradigmet, lige saa forbauset, som hvis En paastod, at
ciomus deelineres efter Paradigmet 1nensa.
Naar man agter paa, hvorledes der leves i Christenhe-
den, skulde man virkelig troe-, at i Hedenskabet maatte da Men-
neskene have levet aldeles uden jordiske Lidelser og Gjenvor-
digheder og hvad dertil horer — i den Grad er man i Christen-
heden gaaet Glip af Pointet betræffe11de hvad der er specifik
S. Kierkegaard xll 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
