Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
bestaaettde thrtstenhed bliver tttatt vaa dett lnsteligste Maade as
Verden Christen uden at tnasrle det aklerntindste til Forargel-
sen-3 :l.lkttkighed. Det naturlige Tllienneske har i dett bestaaende
Christenhed faaet sitt tit-ig frem. Ter er ingett uendelig
klltodsastning mellem det Christelige og det Veed-Slige Det
Christelige forholder sig idet Hoieste sottt en Potentfativn
(og nasrtnest under Vestentutelfettz Dannelse) til det Verdelith
ttteu ligefrem, det er ett gattske regelmteofig Contvaratiou,
hvisJ Uositiv er: deu borgerlige tlietsasrdighed Slige voldsomme
Forhold-Erotiker sottt de, Christendommen attvriser for at und-
gaae Forargelse, behøver- itke i den bestaaende Christenhed.
Man gaaer ud fra det Verdsligez iagttagende dett borgerlige
Jlletsasrdighed (god — bedre — bedst) indtetter tttatt sig saa
begoetnt sont tttttligt i Lllt hvad tttatt katt skrabe sammen as Verds-
lighedencs Moder — det Christelige roresz ind med deri sottt en
Tilsætning, en Jttgrediettt-5, der stundom tteestett tjener til at
rassinere Nodelsen Der er ittgett uendelig tiliodsaitnittg mek-
tetn det Christelige og det Veed-Slige, Forargelsen-I Fare har
da ikke saa slraskkeligt at bettsdc — omtrent lige faa meget sont
Saligheden Det Christelige forholder sig ligefrem til det Verds-
lige, er ett Bevægelse paa 3kedek, det er en singeret Bevægelse
Hvad Under saa, at tttatt ikke ntasrler Noget til Forargel-
sensz Mulighed i Forhold til det at vasre og blive Christen; og
hvad Under saa, at dett bestaaende Christeulted er sont lutter
Mettingoloxslsed· Thi at en Illiand« fuldt og fast, derfor i Frugt
og Veeveu sorvtszset om, ak ltttt i Troen vaa Cltriitucs er Salig-
hed, uden for den evig Fortabelse, og at Forargelsen er Faren
— at han kunde saae i Sinde at vove Alt, deri er der Mening
Men i den bestaaende Christenhed leve vi saadan Alle i en dvask
og Intet mindre end lidenskabeltg Forvisning om, at vi not
Lkllesatutueu saadan blive salige. Hvor skulde faa Prorargeksena
Mulighed lontme sra for det naturlige Tllcennesle i Henseende
til det at ltltve Christen — thi dett alvorlige Christen maatte vel
t en anden Forstand iutde det Hele med dett bestaaende Chri-
stettkted t ktet ktkrad sorargeligt Tllieu naar Forargelse-ut Mulig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
