Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Ringhed, da oustede han vel at drage Alle til sig, han taldte
dent til sig, alle De som arbeidede og vare l1esvcerede, han gik
til Tem som stige og sorrigsnlde vare, men han havde dog til-
lige et Andet at ndfore, han skulde jo selv ved sit Liv udtthlle
Sandheden, selv fremstille det at vasre Sandheden, og sont sandt
Menneste havde han altsaa dette Andet til sin ngavec selv
saaledes at fuldlomme det. Han havde saaledes selv Noget at
fnldtomme, han lasrte selv as hvad han leed, Lydighed, han
— for at tale ganske ntenueskeligt og dog vel med Rette om et
sandt Menneste — udvikledess til at blive og veere Sandheden.
I og med at fuldtonnne dette sogte han tillige at drage Alle til
sig. Da han saa havde snldtonnnet den Opgave, der var sat ham
selv, indtil det Sidste, lhdig indtil Doden, indtil Dodeu paa
tiorset: da optogesz han i Hoihedenz han havde nu fuldkommet
sit Lov, han-S Gjerning var fnldln«agt, Lodigheden—5, som var
vaalagt ham, eller som han frivilligt havde paataget sig. Da ve-
gnnder han anden Gang, fra Hoihedenz han skal nu itle mere
udvitle-:—, for ham er der intet Mere at lært-, han er nu ene ve-
slseftiget med at drage Menneskene til sig — fra Hoiheden vil
han drage Alle til sig.
Han begynder altsaa anden Gang fra Hoiheden, her ve-
ghnder han paa, hvad der fra da as er hans eneste Gjerning,
at drage Alle til sig — men hvor slulle vi begynde? Fordi han
nu er i Hoihedem tunue vi derfor ogsaa ltegnnde med —Lwiltedett,
altsaa, fordi han arvede .Lmil)eden, luune vi derfor ogsaa tage
den forud?
Lad og see paa ham og hang Liv, lad osz tale ganske men-
ueslelig derom, han var jo sandt Tllceuneslix Han veghudte sit
Liv i Ringhed, sorte det i Ringhed og Fornedrelse indtil det
’Sidste, ovsoer saa til Hoiheden, hvad vil dette sige? Det vil
sige, Timelighedeu heel og holden var Lidelse, Fornedrelse,
sorst Evigheden er Seier, Ophoielsa Det er altsaa ille som man
eller-3 stundom seer et Tlltenuesleo Liv, der utaaslee i nogle Aar
studer sig i Ringhed og Fornedrelse, udholder Tlliicslsendelse
og Forsvlgelsiy men saa, euduu indenfor Timeligheden, seirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
