Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Dette er den Provet at blive og at vedblive at være Chri-
sten, en Lidelse, med hvilken ingen anden menneskelig Lidelse
kan sammenlignes i Smerte og Qvalfuldhed. Dog er det ikke
Christendommen eller Christus, der er grusom. Nei, Christus
er i sig selv Mildheden og Kjerligheden, er Kjerligheden og
Mildheden selv; Grusomheden fremkommer derved, at den
Christne skal leve i denne Verden, i denne Verdens Omgivelse
udtrykke det at være Christen —— thi saa mild, o: saa svag er Chri-
stus ikke, at han vil tage den Christne ud af Verden. I en liden-
skabelig Stemning, der forholder sig til Forargelsen-3 Mulighed,
vil det vcere En som var Christendommen grusom; men det
er ikke saa, det er Verden, der er grusom, Christendommen er
Mildheden og Kjerligheden Dog er Lidelsen, som sagt, den
qvalsnldeste, og den enkelte Christen en Lidelse forbeholdt, som
end ikke Gud-Mennesket kunde blive forsøgt i. Det er en fryg-
telig Opdagelse at gjore, at Sandheden forfolgesz men Lidel-
sen bliver forskjellig i Forhold til hvo Den er, som gjor denne
Opdagelse. Et daarligt, indbildsk Menneske, der er saa over-
ordentlig tilfreds med sig selv, han lider ikke stort ved den Op-
dagelse, at Sandheden forfolges — dersom det ellers var mu-
ligt, at et saadant Menneske i Sandhed kunde gjore denne Op-
dagelse. Paa den anden Side Gud-Mennesket, han veed i sit
Inderste evig vist med sig selv, at han er Sandheden, han lider
derfor vel det: som Sandheden eller skjondt Sandheden at for-
folges, men han lider ikke samtidigt paa et andet Sted i sit
Inderste, betrakffende hvorvidt han nn i ethvert Øieblik selv
er i Sandheden. Men dette er Tilfældet med deu enkelte Chri-
sten. Ham kunde det naturligviis aldrig falde ind, dette Guds-
bespottelige, at ville vcere Sandheden, han er for Gud et ringe,
syndigt Menneske, der kun saare ufuldkomment forholder sig
til Sandheden. Men jo mere den Christne saaledes i Inderlig-
hedens Frygt og Bæven er for Gud, desto mere ængstes og be-
kymres han for ethvert Feiltrin, desto tilboieligere er han kun
til at anklage sig selv, For saavidt vilde det dog stundom vcere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
