- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
265

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267

mig selv og bilde mig ind, at det var noget Fortjenstligt af mig,
jeg skal tvertimod forstaae, at dette er blot Dvaskhedens og Blod-
agtighedens Paafund, jeg skal ligne ham, og strax begynde min
Stræben efter at ligne ham.

Hvad vil nu dette sige? Det vil sige: den Beundrende (na-
turligviis er her Tale om de Forhold, hvor det er sandt at være
den Benndrende) holder sig personligt udenfor, han glemmer
sig selv, glemmer, at Det er ham nægtet, det han beundrer hos
den Anden; og dette er jnst det Smnkke, at han saaledes glem-
mer sig selv for at benndre. J det andet Forhold (hvor altsaa det
at beundre er usandt) kommer jeg strax til at tænke paa mig
selv, til ene og alene at tænke paa mig selv. Idet jeg bliver den
Anden vaer, denne Uegennhttige, Hoimodige, kommer jeg strax
til at sige til mig selv: er Du nu saaledes som han; jeg glemmer
ganske ham over mig selv. Og da jeg desto værre opdager, at jeg
ingenlunde er som han, saa saaer jeg saa meget at gjore i og
med mig selv, at nn, ja nn har jeg da ganske glemt ham — dog
nei, glemt ham har jeg ikke, men han er blevet mig en Fordring
til mit Liv, som en Vraad i min Sjel, der skynder mig frem,
som en Piil, der saarer mig, J det ene Tilfælde forsvinder jeg
mere og mere, fortabende mig i det Benndrede, der bliver storre
og større, det Benndrede slnger mig; i det andet Tilfælde for-
svinder den Anden mere og mere, idet han nemlig optages i
mig, eller idet jeg tager ham ind, som man tager et Lægemiddel,
sluger ham, men vel at mærke, da han jo er en «Fordring«, for i
Gjengivelsen at give ham fra mig, og jeg er Den der bliver storre
og større, ved mere og mere at komme til at ligne ham.

At da det, i Forhold til Christus at ville benndre —— eller
hvad der væsentligen er det Samme, at ville tilbedende benndre
— istedetfor at folge ham efter, er en Usandhed, en Sviig, er
Synd, er visseligen let nok at indsee. Da imidlertid denne Form
af det bevidste eller ubevidste Selvbedrag er saa saare almindelig
i Verden eller i Christenheden, og da jnst Christi Liv, som Forbil-
ledet, er betegnet paa at tilintetgjøre dette selvbedragerfke Spil,
hvorfor det kun er dobbelt at beklage, at det jnst i Christenheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free