Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mit
ndhngae hans ·3ttttelse·kt At jeg ille lan gjore det, det vil sige,
at jeg itle er llunstner, er fo noget detnte Sag ttvedlonunende,
seg svorger blot otn, hvorvidt det var tuig muligt, hvis seg havde
Forttdsastningertte til at kunne. Og feg svarer: nei, ntig var
det ubetinget en Umulighed Ja, feg ntener ettd ille heruted
at have udtrnlt hvad jeg soler, thi det var tnig i den Grad en
Umulighed, at det er utig ubegribeligt, hvorledes- det har vasret
Nogen muligt. Man siger: det er tnig ubegribeligt dett Ro,
uted hvilken en Morder tan sidde og slibe tlnivetn hvornted han
vil drasbe et attdet tillenneste Og det er ogsaa tnig ubegribeligt.
Men i Sandhed, det er niig ogsaa ubegribeligt, hvorfra en lXlnnsts
ner sit den No, eller den er niig ubegribelig den No, tued hvil-
len en llnnftner har siddet Aar ud og Aar ittd flittigt ved Ar-
beidet for at tuale Christus — uden at det er faldet hant ind,
otu dog Christus ouflede sig malet, ouslede sit Portrait hvor
idealiseret det end blev srentstiltet ved hatth tlliesterveusel
Jeg begriber det ille, hvorledes llunstneren bevarede stn Ra,
at han itle tneerlede Christi lloillie, pludselig lastede Alt over
C·nde, Ven-Slet- og Farver, ligesom Indre de tredive 3eeler,
langt, langt bort. fordi han pludseligen forstod, at Christus
tun har fordret »Cftersolgere«, at Dett, der her i Verden levede
i Vlrntod og Ringhed uden at have det, hvortil han tnnde haslde
sit Hoved, og levede saaledes ille tilscrldigvito ved leebueng
llblidhed, selv onslende et andet Vilkaar, uteu ester frit Valg
i tlrast af en evig Beslntning, at han nevve har onflet eller
onster, at en Mand efter han-:- Tod ftnlde svilde sin Tid, utaa-
stee fin Salighed. vaa at tuale ham. Jeg begriber det il’le, tuig
var Vei-elen, i det satutne Secund feg vilde begnnde, faldet
ttd as Haanden, seg var utaaflee aldrig blevet tlliettneflo Jeg
begriber itte denne tlnnstnereno dllo ved et saadant Arbeide,
denne lnustnerisle Ligelighed der fo er sont en Forhasrdelfe
tnod det religiettse Jttdtrttt af det klieligtense, en Vilkaarlighed-
ett arusout Luft, sotn naar Ihrannen ftl ’thsl’tlangeno Tllttdelfe
ud as de Martredeo Zirig» altsaa ved den foregede ltirusonthed
stl demt Stria ttl for hant at betnde noget gauste Andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
