- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
317

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

319

gaaer til i Virkeligheden, fremstiller Alt saa fuldkomment, at
det slet ikke passer paa os virkelige Mennesker. O, nei, hvortil
skulde saa Talen hjælpe! Men derimod, naar Talen gjør os
saa ufuldkomne som vi ere, da hjælper den os til at bevares i
en stadig Stræben, hverken berusede i Drømme at indbilde os,
at Alt var afgjort med denne ene Gang, eller i stille Nisniod
at forsage, fordi det denne Gang ikke lykkedes os efter Ønske,
ikke skeete, som vi havde bedet og begjeret.

Lader os da i de foreskrevne korte Øieblikke betænke dette
Ord: men hvem Lidet forlades, elsker lidet, et Dommens
Ord, men ogsaa et Trøstens Ord.

Og Du, m.T., lad Dig ikke forstyrre as, at jeg taler saa-
ledes nu i dette Øieblik, inden Dn gaaer op til Alteret, maaskee
formenende og fordrende, at Den, der skal tale i dette Øieblik,
han bnrde tale paa en anden Maade, anvende Alt for at bero-
lige den Enkelte og gjore ham tryg; hvis han da bagefter erfarede,
at den hellige Handling dog ikke fuldkomment havde været
til Glæde og Velsignelse for en Enkelt, da knnde han jo tale
til hain paa en anden Maade. O, min Ven, deels er det sande-
ligen ikke saa, at det knn er en Enkelt hvem det Fuldkomne
ikke lykkes, nei, det er knn en Enkelt hvem det Fuldkomne lykkes;
deels er der en Bekymring, en inderlig Bekymring, som maaskee
nnderstotter bedre til at det Høieste maa lykkes et Menneske,
bedre end den for store Tillid og den for sorglose Frimodighed.
Der er en Længsel efter Gnd, en Tillid til Gnd, en Fortrosts
ning, en Haaben paa Gnd, en Kjerlighed, en Frimodighed:
inen hvad der sikkrest finder ham er dog maaskee Sorgen efter
Gnd; Sorgen efter Gud — det er ingen flygtig Stemning,
der strax forsvinder, idet man nærmer sig Gnd, tværtimod den
er maaskee dybest, jnst naar den kommer Gnd nærmest, som
den saaledes Sørgende er meest bange for sig selv, jo nærmere
han kommer Gnd.

Hvem Lidet sorlades, elsker lidet. Det er Dom-
inens Ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free