Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
Gods, men som maatte noies med Armod; nei, han valgte
Armod. Han var ikke En, der attraaede menneskelig Ære og
Anseelse, men som.maatte noies med at leve i Ringhed, eller
maaskee miskjendt og bagvasketz nei, han valgte Fornedrelse.
Dette er i strengeste Forstand den trange Vei. De almindelige
menneskelige Lidelser ere ikke i strengeste Forstand den trange
Vei, dog kan Veien sandeligen vakte trang nok, og Dit kan
ogsaa stræbe at gaae christeligt ad denne de menneskelige Lidel-
sers trange Vei. Den sorer, hvis Dn gaaer christeligt ad den,
dog til Himlen, hvor han indgik, han den Hiinnielfarne
Dog det er sandt, man har jo tvivlet om Hinnnelsarten
Ja, hvo har tvivlet? Mon Nogen as dem, hvis Liv bar
,,Eftersolgelfens« Macrker? Mon Nogen af dem, der forlode
alle Ting for at folge Christnm efter? Mon Nogen af dem,
hvem — og naar »Eftersolgelse« er givet, folger dette efter
— Forfolgelsen mærkede? Nei, as dem Ingen. Men da man
afskasfede »C«ftersolgelsen« og dermed gjorde Forfolgelse til en
Umulighed, hvad dog i det Tyvesprog, vi Mennesker tale ind-
byrdes, ikke lod som en Anklage over et vildfarende Aarhun-
dredes Tilbagegang i Christendom, ih bevares, nei, det lod som
en Lovtale over et oplyst Aarhundredes magelose Fremskridt i
Toleraneez da man slog af paa det at være Christen, faa det at
vcere Christen ncesten blev Ingenting —- og faa var der da heller
ikke Noget at forfolge: da opkom der i Orkeslosheden og Selv-
behageligheden allehaande Tvivl. Og Tvivlen blev vigtig, hvo
tvivler; og man blev sig selv vigtig ved at tvivle — som man
en Gang (hvad vi sandeligen ikke billige men dog bedre forstaae)
blev sig selv vigtig ved at give alt fit Gods til de Fattige, saa-
ledes blev man nn (formodentligen sor at scette det fande Begreb
as «det Fortjenstlige« istedet for Middelalderens Misforstaaelse,
hvilken man sronit afskyede) man blev sig selv vigtig ved at
tvivle. Og medens man tvivlede om Alt, var dog Eet udenfor
al Tvivl, at man ved dette (,,man maa tvivle om Alt«) betryg-
gede sig en, Jntet mindre end tvivlsom, nei en yderst fast Stil-
ling i Samfundet, samt stor Ære og Anseelse blandt Menneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
