Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
Og derfor niaa Cstersolgelsen anbringes-. Til Uroseszsoren
svarer Christendommen sotit oltsektiv Lasre, Tvetriit««). Ten
Losattelse as Christendom spiller saa, ved Hjaslv as Tvivlen
eller ved Listrlv as lsiritndetim Seiren i lLieettderne paa Tvivlen
og forvandlet-, hvad Christendommen meest asgsorende treritger
paa sont paa det asgsorende, Vlsgsorelse til Udseettelse fra Tag til
lige, til Elliaaiied, til Aar, til Levetid. Naar »Prose5soren« staaer
paa sit .Lstiiesie, og Christenheden ansltter sig selv i Prosecssorett,
sont dett engang stnede sig selv i tilostereh vil Tilstanden i Chri-
stetihedeti vasre den: Christettdontttteii er egentligen ille til,
nitlttic stil- jtiilice lis ast, itiait itnodeseer Resitltatet de-
trasssettde hvad Christendom er, eller hvad der er Christendom.
Troen er ikke til, hoist en Stemning, der vatler mellem at erindre
Christettdottttiieti som et Forsvtittdet og at forvente den som
et Tilloniittetide. Cstersolgelsett er en lltiiiilighed, thi da Alt
er gsort svasveiide, kan titaii iiiniiligt koitittte til at liegttnde vaa
itoget «Jtsgsoretide, tiieii C·tics Cxisteiits driver saadan med Sit-vin-
tiieit, og itiatt drttger den naturlige Selvlserlighed til at gsore
sig Livet saa behagelig sottt ttititigt. »«Trose«··ssot«eit« kan Intet
gsore sastz det han kan, er: han tatt gsore Alt sveevetide. Sttindoiit
seer det nd sont var det ltitter Tilforladelighed, det Professoren
foredrager. Det er dog en Skuffelse, ligger itieie i Mine og For-
«") Assist. ’Teitiie Liitttitrrltttttg aitlsrttiged maaskee Ogsaa t bedre Ti-
der var der io vel deelolics nogen etirtsteltg Videttstalieliglted: iiien den Cttstelie
tlliidtagelseii), der liestsesttgede sig ttted dette Videnskabelige, havde eliris
ilt’ltit sICdriielialied til tltvad der iidtrtiller, at sor ltaiii vai- det asgjort, at han
vilde være Christen, og at det at vasre Christen liaiit det Vlsgjorettdri saa selv
at leve sont Aften ved sit Liv, altsaa langt, langt stirrteke at iidtrttlte Modsæt-
ningen, at Cltrtsteiidoiitiiteit dog veeseiitttg er noget gatiste Vliidet ettd Videns-
stav sont ttstittlietitatit o. s. v., ligegtildia ved det Persotilige· og at Christen-
doiiiiiteti allers, allermindst er liragt viia sit Hoiesitz naar dett, i Cetteartets
tied itted denne Verden, as verdsligt triiinitiltereiide Toretiter sort-draget
totn ottiettiv Videiistats, eller tiaar, tteitaiidtgt lirrdere og lasrdere, Alintsrels
tett med at lslioe Christen. eller tiied at blive Christen saaleded» at dette er lietts
deltat tiaa anden Maade eiid ved »J’iorstttritiger,« lioldeo lieti, sordt der de-
s
statidigi iiiiodesee’ et tlkisitliat sta Uitdeitslaliein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
