- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
539

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

541

i Verden. »Ja, men efter Jdealets Maalestok er Hr. Jensen,
for at erindre om hiint Billede, knn Nr. 70 i Classen.« Aa, blæse
være med Jdealerne, naar man skal have dem med, kan jo intet
Menneske have Lyst til at leve. Og hvad mener Hr. Jensen?
Han mener — ak derpaa kjender man, at han ikke engang er
Nr. 70 — han mener, at han passende kan afgive Maalestok
og Mynster, at det er Phantasterie med disse overdrevne For-
dringer. Og saa leges der Christendom i den By: Pastor Jensen,
en Selskabsmand ganske som skabt for denne Selskabsleg, bliver
i Legen den sande Christen, endog Apostel, besynges i Aviserne
som Apostel, bliver i Egenskab af Apostel —- sortræffeligtl —
overnst med alle Livets Behageligheder, som han ogsaa veed
— i Egenskab af Apostel? — at sætte Priis paa.

See, det er spidsborgerligt at indrette sig saaledes i formeent-
lig Christendom, at man egentligen afskafser Christendommen
Hvilken Christendommens Fordring er staaer ikke fast, det beroer
paa, hvilke Mennesker man lever imellem. Istedetfor Efter-
folgelse faaer man egentligen: at være som Folk er fleest; og
det at være lidt bedre er det Store. Men naar det bliver saa
godt Kjob at blive Christen, saa kommer Orkeslos·heden, og saa
kommer Tvivlen, og saa kommer det egentlig Sande frem-
at man ikke kan begribe, hvortil Christendommen skal. Og det
er ganske sandt; thi er Fordringen ikke storre, saa bliver en Frelser,
en Forsoner, Naade o. s. v. en phantastisk Luxus, og forsaavidt
man ikke slipper det Christelige, men vedbliver at bevæge sig
i dets Udtryk, bliver man lige saa latterlig, som naar et Barn
har sin Faders Klæder paa. Hvad Christendommen forudsætter:
en sonderknnst Samvittigheds Qvaler, Trangen til Naaden,
den dybt folte Trang, alle disse frygtelige indre Kampe og Li-
delser; hvad Christendommen forudsætter for at knnne anbringes
og bringe Naade, Frelse, Haab om evig Salighed, Fred for
Samvittigheden: det findes ikke, eller kun i en lavcomisk For-
mindskelse. Alligevel vedbliver man at tale om Naaden, Frelsen,
Forsoningen — i Grunden lntter Overflodighed, som man,
hoist, indbildt trænger til. Og saa tilsidst bliver man kjed af Chri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free