Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
riske Betragtninger-, der rigtignok 11d1nærke sig ved de snart
grandiense, abstracte Grupperinger, snart ved aldeles indivi-
duelle, eoncrete Smaating, omtrent som En, der med Syb-
milestovler skræver over et heelt Kongerige og saa snnbler over
en lille Steen, som han saa samler op, fuldt og fast overbeviist
om, at han nu fuldstændig kjender samme Lands Geographie.
Naar var altsaa hiin Tid? Den begynder med 17993 og naar
horer den op? Ja, det er netop Knuden. Den begynder at gaae
af Mode; thi hele Folkelivet ,,har taget en langt værdigere,
alvorligere og mere positiv Retning«, og den maa formodentlig
være saa godt som aldeles gaaet af Mode, siden hine Klager
,,næsten aldeles ere forstmmnede«z og det var jo meerbemeldte
Sindsstemning, der fremkaldte og gjorde hine Klager ,,natnr-
lige, letforklarlige, ja næsten nodvendige«z og altsaa er dog vel
hiin Sindsstemning, som Grunden til dem, for en Stund siden
forsvunden; og dog var det netop disse Klager, der ,,for Øie-
blikket ere i Mode eller idetmindste for kort siden vare det.« Og
hvorledes var da hiin Tid beskaffen, hiin sentimental-idylliske
Tid, der — dette være sagt in parenthesi — staaer betegnet
med den storste litteraire Virksomhed, Dannemark maaskee
nogensinde har seet; — hvorledes var den beskasfen? Man var
,,fornoiet med Alt; Hver passede Sit og lod Regjeringen sorge
for Resten«z men man var derhos ,,virkelig bange, og sang af
Skræk, ligesom Børn for at fordrive eller idetmindste overdove
deres Anges ." ,,Landets Tilstand var mindre tilfredsstillende ;
Folket var nedboiet af Sorg og Knmmer i hine triste Tider-I
og dog ,,var man glad og fornoiet, tog i Skoven, og glædede
sig over enhver Kjærminde, man fandt i Danevang·« Men om
det nn ogsaa var et Factum, at man i Sorgens Tid sknede til-
bage til de forsvundne Velniagtsdage, var der da noget Galt
deri? Det Forkeerte og Sorgelige i Tiden maa man dog vel
være bleven sig bevidst, siden det var det, der betingede at man
sknede tilbage. Og er da ikke Bevidstheden om hvad man en
Gang har været, netop det meest Styrkende for en ny og kraftig
Virksomhede Jeg veed vel, at det gaaer med Stater som med
SKierkegaard xlll 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
