Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
yppige Drapperierz men dog saa egoistisk afsluttet i sig selv,
at der ikke er den mindste Pjalt, den ,,gaffende Pobel« kan gribe
fat i; saa maae vi vel takke Gud for, at en saadan Simon Sty-
lita erindrer os om, hvad Selvstændighed er, men dog ogsaa
beklage, at Tidens Forkeerthed fordrede et saadant Offer. Hvad
imidlertid disse to Fremtrædelsesformer af den betegnede Lyst
til at begynde forfra angaaer, da maa nian bemærke, at de ere
opstillede for at vise den relative Sandhed, der kan ligge i denne
Tilbøielighed, idet jo, hvad den forste Fremtrædelsesform an-
gaaer, det væsentligt paaligger Philosophien som System be-
standig paany at optage sine egne Præmisser, og denne for-
saavidt kun ved en Misforstaaelse tillige har rettet sig mod Til-
værelsen selv; og see vi hen til den anden, da er den jo deels frem-
tvungen ved den almindeligere, hele Stater oinspcendende, med
den kun langt ude beslægtede Forvirring, og deels reformato-
risk blot rettet mod Misbrug, der have indsneget sig i den givne
Positivitæt, uden derfor at ville udrydde end ikke et eneste oprin-
delig i Sproget givet Ord. Hvorvidt nn den overordentlige
Beredvillighed og Redebonhed, den næsten forekommende
Tjenstvillighed, hvormed i vore Tider stedse Tusinder staae parate
til, saasnart der bliver sagt et fornuftigt Ord, at misforstaae
det, ogsaa her har været i ntrættelig Virksomhed, det vil Enhver
let overbevise sig om, der har bemærket, at den hele yngre Lite-
ratur deels er saa fuldt op beskjæftiget med at indlede og skrive
Jndledninger, idet den har forglemt, at den Begyndeu fra
Intet, som Hegel taler om, af ham selv blev magtet i Systeinet
og ingenlunde var en Miskjendelse af den store Rigdom, Virkelig-
hedenkj har, deels er saa hoilig hjemsogt af disse hysteriske Til-
fælde af Aandrighed·
M) Imidlertid skal man ikke saa ganske troe Hegelianerne paa Ordet,
naar de omtale deres Forhold til Virkeligheden; thi naar de i denne Hen-
seende beraabe sig paa deres Mesters udodelige Værk (hans Logik), da fore-
kommer det mig, at det gaaer til som i Rangforordniugen, hvor man, be-
gyndende med Seeretairer (Seyn, den rene Væren), nu igjennem »audre
Seeretairer« (das Andre-, das Vesondre, Richts [det er ogsaa derfor, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
