- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
88

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

hans tilfældige Viden. Den Masse af Kundskaber nemlig, som
Andersen efterhaanden har erhvervet sig, har lidt efter lidt
sammenrottet sig mod ham og begyndt paa en Revolntion,
hvilket har givet Anledning til, at Andersen har maattet isteden-
for fra sit Digterstade at bestemme, hvad der skal med eller ikke,
indrømme denne en raadgivende Stemme, hvilket denne natur-
ligviis blot har anseet som Jnitiativet til at constituere sig selv
som den sonveraine Magt og gjore Andersen til sin Befuld-
mægtigede, som efter Ordre anbringer dens enkelte Bestand-
dele paa Prent. Som bekjendt deler Andersen gjerne sine Ro-
maner i Capitler, og ethvert saadant har gjerne et Motio. Vil
man nu end ikke dele min Anskuelse, at et Motto enten ved
sin mnsicalske Magt, hvilket det til en vis Grad godt kan have
uden at være Vers, bor ligesom præludere og derved sætte Læ-
serne i en bestemt Stemning, i den Rhythmns, hvori Afsnittet
er skrevet (dette er da, forsaavidt Mottoet er et Vers, det Vande-
villeagtige derved); eller det bor paa en pikant Maade træde i
Forhold til hele Afsnittet og ikke danne en Ord-Vittighed med
et enkelt i hele Capitlet forekommende Udtryk, eller et fadt
almindeligt Udsagn om det, som Capitlet indeholder, — saa
vil man dog vist indrømme mig, at der horer temmelig megen
Smag, en hoi Grad af Inderlighed i sin Gjenstand og i Stem-
ningens Temperatnr til at vælge et Motto, der bliver lidt mere
end et intetsigende Udraabstegn eller en Figur, som den Læ-
gerne pleie at skrive over deres Recepter Disse Egenskaber er
nn Andersen ikke i Besiddelse af. Ved lang Syslen med Digte-
riet staaer naturligviis en stor Mængde af looi oommuneS, af
Smaa-Vers 2c· til hans Disposition, som han nn, ledet af en
ganske los og udvortes Jdeeassociation, anvender paa bedste
Maade, og den eneste Lov, jeg har kunnet spore, er den, at tage
behorigt Hensyn til Digtere af Anden-, Tredie- og Saavidere-
Rang· Efter Mottoet begynder Fortællingen; men den gode
gamle Skik, som dog efterhaanden ved det mnndtlige Foredrag
er gaaet af Brug, at begynde ethvert Afsnit med at romme
sig, den har Andersen som Skribent optaget. Capitlet eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free