Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
som Mand. Vi see her den fattige Dreng i Svendborgz Instink-
tet i ham og Judvirkningen udenfra pege som Magnetnaalen
kun i to Retninger, hinanden aldeles modsatte. Han maa enten
blive en sjelden Kunstner eller et usselt, forvirret Væsen. Om-
givningens Blomsterstov indvirker allerede med Duft og Farve.
»Tonernes Gud kyssede ham alt paa Vuggen, mon vel Tids-
gndindernes Sang bringe Begeistring eller Vanvid? Mellem
Begge er Grændsen knn en tynd Væg Skal han maaskee vække
Tusinders Beundring, eller maaskee i den usle Kro, med Violi-
nen under Armen, som gammel Mand spille for den vilde,
raae Ungdom, spottes som en halv Taalielig med sine Drømme,
han hvis Sjæl usynligt fik Tonernes Daab.
»Om Hertugen af Reichstadt veed man, at han var dodfodtz
forgjæves anvendte man alle Midler for at faae ham til Live; da
tordnede de hundrede Kanonskud, han aabnede Øinene, Pulsen
slog. Det var den store Keisers Son, derfor fik Verden dette at
høre; Ingen veed derimod det beslægtede med Armodens Barn;
ogsaa han var et Liig, et nyfodt Liig, alt lagt hen paa Bordet ved
den sonderslagne Rude; da klang Floiter og Violiner udenfor,
hvor omvandrende Musikanter spillede; en Qvindestemme lød
veemodigt stærkt, og den Lille slog Øinene op, rorte den lille
Haand. Mon det var Tonerne, som drev Sjælen tilbage for at
virke her paa Jorden, eller kun Tilfældet, dette Fornuftnienne-
skets salomoniske Sværd?
»C«n sjelden Kunstner maatte han blive, eller et solle Skrog,
en Spurv med Bogguld paa Vingerne, hvem de andre Spurve
derfor hugge til Blods. Og om han nu blev det? Hvad Trost er
der for ham? Hvad Trost for en Menneskehed med Stolthed i
Hjertet? Den udslettes og glemmes som Sneeflokken, der falder
i den rivende Strom, kun en Enkelts Værk og Navn gaaer over i
nye Aarhundreder. Misundelsesvcerdige Lod! men kommende
Glæder kunne vente os i vor nye Tilværelse, hvor hans Betoni-
melses Lykke da staaer langt borte i en Verden, han ikke kan frem-
træde i, ikke tage Deel i. Hvad gjor det, hvor hoit vi staae, kun at
vi staae godt! det er Verdens Tryllesang, det er den store Menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
