Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
tilmed da hans Musik havde den vistnok pikante, for Verden
skjulte Synders hemmelighedsfulde Resonantsbund, som den
barnlige Uskyld har en ligesaa instinktagtig Takt som Gru for-
Forsaavidt er der endnu ikke indtraadt Noget, som rober et
blot nogenlunde Anlæg for Musik J Selskab med Gndfaderen
foretager han imidlertid en lille Reise, paa hvilken han rigtignok
paa en besynderlig Maade kommer i et særegent Misforhold til
det Musicalske, ved at see sig anbragt i et Klokketaarn i Nichen
ved Lydhnllet Dog denne Begivenhed, der maaskee kunde synes
En og Anden at indeholde et ret betydningsfuldt Vink for hele
hans Fremtid, opfatter Andersen med Hensyn til den skadelige
Indflydelse paa hans Helbred, den havde, og her ere vi da ved
et af Hovedhjuleue: ,,de ulyksalige Krampetilfælde,« der dog tillige
tillægge-R den Fortjeneste, at «gjore hans Ore mere aabent for
Tonernes Sprog." Foie vi nu anticipando det egentlige Hoved-
moment i Christians Charakteer til: en ubeskrivelig Forfængelig-
hed, saa vil dog vist Enhver tilstaae mig, at ulyksalige Krampe-
tilfælde, og hvad jeg vilde kalde en ligesaa ulyksalig Forfænge-
lighed endnu ikke er nok til at constituere det Dilemma, at han
enten maatte blive en stor Kunstner eller et solle Skrog, eller
til at sætte saa langtfra hentede og saa hoittravende Betragt-
ninger i Bevægelse, som de, der finde-3 2 D. p. 20 i Anledning
af Greveus Yttring om at Geniet maa bane sig selv Vei, idet
han til Opmuntring giver ham en Rigsbankdalerz »Det var
de Jcarus-Vinger, han baudt paa Geniets Skuldre, dristigt
formede Vinger, men af Bly. Ordene vare jo dog et gammelt
Thema, som fra Slægt til Slægt tonede for Kunstnerens Ore
og vil med Variationer kliuge i Aartusinder, saa længe Verden
er den samme, som da den gav Sokrates Gift og Christus en
Tornekrone·« Andersen skulde dog have sat et sans oompamison
til for at undgaae at blive blasphemisk Et ,,solle Skrog« maatte
han blive, fordi han var det. Udtrykket selv forekommer os meget
betegnende, idet vi ved lSkrog nærmest tænke paa ,,de ulnkke-
lige Krampetilfcelde,« og ved ,,solle« nærmest paa hans ube-
skrivelige Forfængelighed Noget af det, der mest pleier at ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
