- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
97

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99

er derimod saa heldig, saa troer han, her paa en naturlig Maade
at kunne ende sin Omtale af ,,Knn en Spillemand," forsaavidt
den skulde skee, og forsaavidt den kun kunde skee fra det i det
Foregaaende givne Standpunkt. —

Hvad jeg til Slutning har at sige, foranlediget ved det
vistnok i det Hele taget som factisk indromtnede Misforhold
mellem en læsende og en critiserende Verdens Dom over An-
dersen, forsaavidt dette ogsaa har gjentaget sig i min Bevidst-
hed, da vilde jeg ønske, at det maa lykkes mig herom at tale
ligesaa personligt, som jeg har søgt at holde det Foregaaende
frit for ethvert obliquet Forhold til min Personlighed Jdet jeg
nemlig reprodneerer det forste Stadium, levendegjøres Erin-
dringen om en Mangfoldighed af poetiske Stemninger, som
ethvert digterisk Liv, endogsaa det mest uklare, og i en vis For-
stand dette maaskee mest, maa være gjennemflettet med, og idet
jeg endnu en Gang søger at fastholde hver enkelt, fortrænger
den ene den anden saa stærkt, at Totalitceten af dem samler
sig ligesom til Afsked i en eneste Concentration, i et Nærværende,
der dog i samme Øieblik foler i sig Nødvendigheden af at blive
et Forbigangent, og derved fremkalder et vist veemodigt Smiil
hos mig, idet jeg betragter dem, en Taknemlighedsfolelse, idet
jeg erindrer mig den Mand, hvem jeg skylder det Hele, en Folelse,
som jeg hellere onskede at hvidske Andersen i Øret end betroe
til Papiret, ikke som om det noget Øieblik har vceret Andet for
mig end en Glæde at kunne yde ham, hvad han har Ret til,
og som fornemmelig i vor Tid Enhver, der endnu føler lidt
for Poesien i den eaelesia pressa, i hvilken vi leve, næsten
maa fristes til at yde varmere, end Sandheden maaskee kunde
fordre det; ei heller som om en saadan Yttring ikke lod sig bringe
i Samklang med min hele tidligere udtalte Anskuelse as Andersen,
da jeg altid for mit Vedkommende har gjort mere af Poesie
trods al dens Liggen under end af den mest seierrige Prosa, eller
for at blive ved Andersen, da jeg, trods al hans Omtumlen, al hans
Boien for enhver poetisk Luftning, dog altid glæder mig over,
at han endnu ikke er kommen ind under Politikens altomfattende

7sls

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free