Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
indleder denne Samtale. Han lader os nemlig forstaae, at
det var et captienst Spørgsmaal af Ariftipp for at bringe
Socrates i Forlegenhed ved den uendelige Dialectik, der
ligger i det Gode, naar det opfattes som det Nyttige. Han
antyder, at Socrates gjennemskuede denne List. Det lod sig nn
altsaa tænke, at den hele Samtale var af Xenophon opbevaret
som et Exempel paa Socrates’ Gymnastik. Det kunde synes,
at der mulig endog slumrede en Jroni i hele Socrates’ Adfcerd,
at han ved med en tilsyneladende Godtroenhed at gaae ind i
den af Aristipp stillede Frelde, derved tilintetgjorde hans snedige
Anlæg og bragte Aristipp til at vcere den, der mod sin Villie
maatte gjøre det gjeldende, han havde regnet paa, at Socrates
vilde have fremhævetl Imidlertid vil vist enhver, der kjender
Xenophon, finde dette hoist nsandsynligt, og til yderligere Be-
roligelse har da ogsaa Xenophon angivet en ganske anden Grund,
hvorfor Socrates bar sig saaledes ad, ,,for at gavne sin Omgi-
velse.« Hvoraf man da tydelig seer, at efter Xenophons Op-
fattelse er det Socrates’ ramme Alvor, saaledes at kalde Under-
søgelsens begeistrende Uendelighed tilbage paa Empiriens neden-
oms flette Uendelighed-
Det Eommensnrable overhovedet er nn Snerates’
egentlige Tnmleplads, og hans Virksomhed for en stor Deel
den at omflntte hele Menneskets Tænken og Handlen med en
uoverstigelig Mnnr, der udelukker al Trafik med Idee-Verdenen.
Videnskabernes Studium maa heller ei overskride denne Sund-
heds-Eordon, Mem. 1V, 7. GeometriD sknlde man lcere saa meget
st) Man sammenligne hermed den Vægt, Soe i de repnbliea 7de
Bog lægger paa Geometrien og dens Betydning, at fore Tanken bort fra
det Vordende til det Værende, ,,tl)i naar Geoinetrien noder os til at anskue
Væren, da gavner den, men Vorden, da gavner den ikke.« Smlgn. Plato
i Asts Udgave, –1de Bog Pag 401. Men Vorden (;-x’-ch) er aabenbart
den empirifke Mangfoldighed, og lige i det Folgende taler han ligesaa om
Astronomien, og mener, at der ved disse Videnskaber renses, vækkes en Sjæle-
Sands, der er mere værd end 1000 Oine, og dadler derfor saavel Astrono-
mer fom Musikere, fordi de blive staaende ved den empirifke Bevægelse-J-
Lcere og den empiriskc Harmoni-Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
