Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Taler, naar man saae dem aabnede, vare forst de forstandigste,
derpaa de gnddomnieligste, og at de indeholdt de fleste Dyds-
billeder og havde videft Omfang. Men dersom dette havde
været det Fremtrædende eller dog det let Joinefaldende ved
Soerates’ Taler, saa bliver det uforklarligt, hvorfra al den liden-
skabelige Uro, alt det Dæmonifke i hans Kjærlighed kom, da man
saa snarere maatte have ventet, at Socrates’ Omgang vilde i
ham have bidraget til at ndvikle en stille Aands uforkrænkelige
Væsen. Vi see derfor ogsaa, at det Hele ender med, at Soerates
med sin Jroni igjen vipper Alcibiades ud paa det bolgende Hav,
og denne er, til Trods for sin Ruus, sin Begeistring og sine store
Ord, lige nær i sit Forhold til Soerates Ja Aleibiades maa
finde sig i, at ligesom da han ,,i sandselig Attraa lagde fig under
Soerates’ Kappe og med begge Arme omfavnede denne gud-
dommelige og i Sandhed benndringsværdige Mand, og laae
saaledes den hele Nat, at han dog foragtet, ndleet, haanet trods
sin Skjønhed, ikke stod anderledes op fra Leiet hos Soerates
end om han havde ligget hos en Fader eller en Broder,« saaledes
maa han ogsaa her finde sig i, at Socrates stoder ham fra sig
igjen med den Bemærkning at han havde holdt det hele Fore-
s drag af Jversyge paa Agathon: »thi den hele Tale gik ud derpaa,
at adskille Agathon og mig fra hinanden, da Du troer, at jeg bor
ikke elske nogen Anden end Dig, og Agathon ikke bor være elsket
s af nogen Anden end af Dig.« — Hvad nu dernæst den Op-
lysning angaaer, vi af denne Fremstilling faae med Hensyn
l til Kjærlighedens Væsen, saaledes som den var i Soerates,
i saa vil vi overbevise os om, at Theori og Praxis vare i Samklang.
Den Kjærlighed der her beskrives, er Jroniens, men Jronien
er det Negative i Kjærligheden, den er Kjærlighedens
Incitament, den er paa Jutelligentsens Gebeet hvad Gjækkeri,
Elskovs-Stridigheder er i den lavere Kjærligheds Rige. At der
s nn i Jronikeren, for atter at erindre herom, er en Urgrnnd, et
Valnta, det er ndispnteerligt, men den Mont, han ndgiver,
har ikke den paalydende Værdi, men er som Papirspenge et
Intet, og dog foregaaer hele hans Omsætning med Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
