Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
skal forinden blot gjøre den Bemærkning, at det er betænkeligt,
med Hensyn til den digtighed et saadant Spørgsmaal som det
om Sjælens Udødelighed altid maa have, at det i Platonismen
behandles leilighedsviis, nemlig i Anledning af Socrates’ Død
Det er altsaa til den første Undersøgelse jeg nu skal gaae over,
eller til det Spørgsmaal, hvorledes Socrates opfatter Sjæ-
lens Væsen, og dette fører os ind i den nærmere Droftelse af
de af ham opstillede Beviser for dens Udødelighed’k).
Is) To andre Beviser, som mere indirekte ere indeholdte i Phædon,
skal jeg her kortelig berøre. Det forfte indeholdes lige i Begyndelsen af
Dialogen, hvor Socrates advarer mod Selvmord og erindrer om Mysteriets
Ord: at vi Mennesker ere som paa Bagt, og at man ikke maa afløse sig selv
eller nndvige. Naar denne Betragtning havde faaet Lov at befinde sig paa
sit rige Indhold, naar den var bleven udvidet til Forestillingen om Menne-
.sket som Guddommens Medarbeider, og den deri givne reale Existents lige-
overfor Gud, saa vilde i denne Betragtning, om end i en populær og mere
opbyggende end bevisende Skikkelse, indeholdes en Anskuelse, der i Tankens
Gjenfødelse vilde opstaae med speculativ Holdning Dette skeer imidlertid
ikke. Jmod den af Kebes gjorte ægte græske Bemærkning, at man, naar man
ret fastholdt dette, snarere maatte klamre sig fast til Livet, og ikke, som Phi-
losopherne efter Socrates’ Mening gjøre det, ønske at doe, klamre sig fast
til Livet for ikke at slippe ud af Gudernes Magt, svarer Socrates nemlig
temmelig dnnkelt, at han ogsaa vilde være bange for at doe, hvis han ikke
troede at komme til andre Guder, som ogsaa ere gode; thi herved befæftes
jo et svælgende Dyb mellem dette Liv og et andet Liv, som jo og det ved
Døden betingede tvetydige Forhold til dette Livs Guder altid bliver tilbage,
da Døden dog altid bliver en Unddragelse fra deres Magt. Først naar man
erkjender, at det er den samme Gud, der har fort Een ved Haanden gjennem
Livet, der i Døds-Øieblikket ligesom slipper Een for at aabne sin Favn og
deri modtage den længselsfulde Sjæl, først da er Beviset i Forestillingens
Form fuldbaaret. — Det andet indirekte Beviis er rent personligt. Den
Glæde, den Frimodighed, den Freidighed, hvormed Socrates gaaer-sin Død
imøde, den Ligegyldighed, hvormed han næsten overseer den, har natur-
ligviis for de samtidige Vidner, som og for dem, der ved Hjælp af disse gjen-
nem Aarhundreder ere blevne Vidner hertil, noget i høi Grad Begeistrende-
Han fjerner Xantippe for ikke at høre Skrig og Klage; han spoger over, hvor
hurtigt det Behagelige følger ovenpaa det Ubehagelige: ,,fordi jeg følte Smerte
i Benet efter Lænken, synes nn den behagelige Fornemmelse at være fulgt
efter;« det tiltaler ham comisk, at det Vehagelige og det Ubehagelige ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
