Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
hæver det fuldvoxne Guds-Menneske fig ud deraf, der er skabt
efter Gud i Sandheds Retfærdighed og Hellighed. Forsaavidt
Christendommen ogsaa antager en fuldkomnere Erkjendelse
forbunden med denne Gjenfødelse, saa er dette dog kun secun-
dairt og fornemmelig kun forsaavidt, som Erkjendelsen tilforn
ogsaa har været befaengt med Syndens Smitte. Jutellectuelt
er denne Afdøen opfattet i Græciteten, det vil sige reent intellec-
tuelt, og man kjender ogsaa strax herpaa Hedenskabets sorglose
Pelagianisme Man tillade mig at udhæve for en Forsigtigheds
Skyld, hvad forøvrigt formodeutlig de fleste Læsere indsee.
Paa den ene Side er i Christendommen det, der skal afdoes sra,
opfattet i sin Positivitet, som Synd, som et Rige, der kun altfor
overbevisende forkynder sin Gyldighed for enhver, der sukker
under dets Love; paa den anden Side er det, der skal fødes og
opstaae, opfattet ligesaa positivt. Ved den intellectuelle Afdoen
er det, der skal afdoes fra, noget Jndiffereut, det der skal voxe
derunder noget Abstrakt. Forholdet mellem disse to store Ansku-
elser er omtrent følgende Den Ene siger, man skal afholde sig
fra usnnde Spiser, beherske Lysten, saa skal Sandheden udfolde
sig, den Anden siger, man skal lade være at spise og drikke, saa
kan man nok have Haab om efterhaanden at blive til Intet-
Man seer saaledes, at Grækeren er ftorre Rigorist end den Christne,
men derfor er hans Anskuelse ogsaa usand. Efter den christelige
Anskuelse er da ogsaa Dødsøieblikket den sidste Strid mellem
Dag og Nat, Døden er, som den i Kirken skjønt er bleven kaldet,
Fødselen. Med andre Ord, den Christne dvæler ikke ved Striden,
ved Tvivlen, ved Smerten, ved det Negative, men fryder sig
ved Seiren, ved Visl)eden, ved Saligheden, ved det Pøsitive.
Platonismen vil, at man skal afdoe fra den sandselige Erkjenden
for ved Døden at opløses i det Udødelighedens Rige, hvor det
i og for sig Lige, det i og for sig Skjønne o. s. v. leve i Dodsstilhed
Dette udtrykkes endnu stærkere ved en Yttring af Socrates,
at Philosophens Attraa er efter at døe og at være død. Men at
attraae Døden saaledes i og før sig, kan ikke være grundet i Be-
geistring, forsaavidt man vil agte dette Ord og ikke f. Ex. bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
